Kvantitative metoder og evaluering

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det forudsættes, at modulerne 'Socialt Arbejdes Felt' og 'Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer' er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Gennem kurset gives en indføring i kvantitative metodiske tilgange, grundbegreber og i de forskellige faser af den kvantitative forskningsproces, og den studerende præsenteres for fortolkning og formidling af kvantitative data. Hovedfokus vil være på forskellige datatyper og analyser heraf. Den studerende lærer at bruge et statistikprogram til at udføre kvantitative analyser. Vi diskuterer desuden kvantitative opgørelser, analyser og formidling kritisk og præsenterer begreber der kan bruges i diskussionen af betydningen af kvantitative resultater inden for kriminologi og socialt arbejde. Der fokuseres bl.a. på de specifikke metodiske problemer og udfordringer, der knytter sig til at opnå viden om aktiviteter som er ulovlige eller tabubelagte, muligheder og begrænsninger ved brug af offentlige registre og selvrapporteringsundersøgelser, samt de metodiske udfordringer der er ved analyser heraf. Den studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og et kritisk blik på, hvordan man kan forske kvantitativt i relevante problemstillinger, hvilke etiske dilemmaer der kan opstå i forskningsprocessen, og hvordan man kan vurdere kvaliteten af kvantitativ data og dataformidling.  Kurset afrundes med en teoretisk gennemgang af forskellige kvantitative evalueringsmodeller. Det drejer sig om evalueringsmodeller, der fokuserer på effekter samt forebyggelse af kriminalitet og andre sociale problemer. Den udvidede kvantitative metodeforståelse bliver understøttet af kursets øvelsesbaserede undervisningsdel, som giver den studerende redskaber til at forbedre egen læring. Kursets øvelsesbaserede undervisningsdel styrker tillige den studerende i, på et videnskabeligt grundlag, at identificere og afgrænse et autentisk problem og undersøge dette ved brug af relevante kvantitative metoder fra kurset og formidle resultatet heraf.

Mål
Målet med kurset er at give den studerende et videregående indblik i kvantitative metoder og evalueringsmodeller, som anvendes i kriminologisk forskning og forskning i socialt arbejde og sociale problemer. Inden for både kriminologi og socialt arbejde er det afgørende at kunne tilegne sig, anvende, diskutere og kritisere talbaserede analyser. Kurset sigter derfor mod at gøre den studerende i stand til at anvende og kritisk vurdere kvantitative tilgange til kriminologi og socialt arbejde. Den studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og et kritisk blik på, hvordan man kan forske kvantitativt i problemstillinger inden for kriminologi og socialt arbejde.

Læringsmål

Viden

  • Viden om kvantitative analysemetoder og deres anvendelsesmuligheder
  • Viden om forskellige kvantitative datakilder og forskningsdesign og deres anvendelsesmuligheder
  • Viden om kvantitative analysestrategier
  • Viden om centrale forskningsetiske opmærksomhedspunkter 
  • Viden om vigtigheden af akademisk redelighed i dataindsamling, databearbejdning og formidling af forskningsresultater
  • Viden om statistiske grundbegreber og kvantitative evalueringsmodeller
  • Viden om problemorienterede elementer i PBL på et avanceret niveau (Link til  PBL)

Færdigheder

  • Kunne undersøge og analysere forhold knyttet til kriminalitet og andre sociale problemer ved hjælp af kvantitative metoder på videregående niveau
  • Kunne konstruere og kvalitetssikre spørgsmål til surveyundersøgelser
  • Kunne analysere kvantitative data
  • Kunne reflektere over fordele og ulemper ved forskellige kvantitative tilgange til en given problemstilling

Kompetencer

  • Kunne tilrettelægge og udføre kvantitative undersøgelser
  • Kunne tilegne sig, fortolke og kritisk vurdere eksisterende kvantitativ forskning og talmæssige opgørelser
  • Kritisk kunne vurdere karakteren af kriminalitet og andre sociale problemer samt disses udbredelse, udvikling og håndtering i relation til relevante kvantitativ data
  • Kritisk kunne reflektere over problemstillinger, der knytter sig til valg af kvantitative metoder og evalueringsmodeller
  • Kunne formidle kvantitativ forskning til praktikere og ledere på det offentlige og det private arbejdsmarked
  • Kan reflektere over egen læring og faglige udvikling på et avanceret niveau (Link til  Portfolio )

Undervisningsform

Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer. Kurset samlæses mellem Kandidatuddannelserne i Kriminologi og Socialt Arbejde.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKvantitative metoder og evaluering
Prøveform
Skriftlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelQuantitative Methods and Evaluation
ModulkodeKASOA20204F1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet