Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Semestret har tre faglige felter der undervises i:

Indhold
Socialt arbejde – aktører:
Der fokuseres i undervisningen på aktørpositioner og -perspektiver og disses betydning for praksis og udvikling af socialt arbejde. Der lægges vægt på front linje arbejde.

Organisation:
Der fokuseres i undervisningen på teorier om bureaukrati, organisationers socialfaglige indre liv og kultur og teorier om organisationers forhold til og samarbejde med sin omverden. Der sættes perspektiv på organisationsudvikling og -forandring.

Videnskabsteori, metode og analyse:
Der fokuseres i undervisningen på at give de studerende et overblik over en række forskellige designtyper og dataindsamlingsmetoder. Desuden præsenteres og diskuteres forskellige videnskabsteoretiske positioneringer og problemstillinger.

Mål
De faglige mål skal forstås som mål  inden for de enkelte fag, på tværs af fag og som PBL mål.

Mål for de enkelte fag:
Socialt arbejde – aktører:
Målet for undervisningen er at udvikle den studerendes forståelse af og teoretiske viden om aktører i socialt arbejde samt disse aktørers betydning for udviklingen af socialt arbejde. Socialt arbejde i front linjen prioriteres som omdrejningspunkt.

Organisation:
Målet for undervisningen er at sætte den studerende i stand til at analysere det sociale arbejde i dets organisatoriske kontekst. Den studerende trænes i at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, der indgår i et samspil med andre organisationer i privat, offentlig og frivillig kontekst.

Videnskabsteori, metode og analyse:
Målet for undervisningen er at sætte den studerende i stand til at tilegne sig og vurdere eksisterende undersøgelser og forskning med relevans for det sociale arbejde samt selvstændigt at gennemføre undersøgelser og evalueringer.

Mål på tværs af fag:
Det er semesterets ambition, at den studerende i det problembaserede projekt skal vise, hvordan de tre fagområder kan anvendes relevant i forhold til den konkrete problemstilling i projektet.

Problemorienteret mål:
Gennem det empirisk funderede projektarbejde skal den studerende vise, hvordan PBL er anvendt som et gennemgående styrings- og læringsprincip i projektet. Det forventes, at PBL anvendes på et udfoldet/ fordybet niveau.

Endvidere skal den studerende i egen portfolio beskrive, hvordan PBL er anvendt, og hvilken betydning PBL har haft for den studerendes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer i dette modul. Der lægges vægt på at vise en reflekteret progression i bestemte dimensioner. Se PBL

Læringsmål

Viden

Ved bedømmelsen af fagene Socialt arbejde - Aktører, Organisation og Videnskabsteori og forskningsmetoder lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig viden om:

  • den socialfaglige og organisatoriske kontekst, som påvirker forskellige centrale aktører i det sociale arbejde
  • forskellige aktører, deres positioner og perspektiver, samt disses betydning for udviklingen af det sociale arbejde. Der lægges især på frontlinje praksis.
  • videnskabsteoretiske grundlagsproblemer og metodologier
  • om problemorienterede elementer i PBL på et udfoldet niveau Link til PBL 

Færdigheder

Ved bedømmelsen af fagene Socialt arbejde - Aktører, Organisation og Videnskabsteori og forskningsmetoder lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig færdigheder i:

  • at kunne analysere forskellige aktørpositioner og disse positioners betydning for det sociale arbejde i frontlinjen
  • at kunne reflektere over konkrete undersøgelsers videnskabsteoretiske grundlag og anvendte dataindsamlings- og analysemetoder
  • at kunne anvende forskellige dataindsamlings- og analysemetoder
  • at analysere konkrete former for socialt arbejde ud fra en PBL - orientering på et udfoldet niveau

Kompetencer

Ved bedømmelsen af fagene Socialt arbejde - Aktører, Organisation og Videnskabsteori og forskningsmetoder lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig kompetencer til:

  • at analysere og udvikle en sammenhængende indsats i socialt arbejde under inddragelse af organisatoriske aspekter og med bevidsthed om forskellige aktørperspektiver på indsatsen
  • at undersøge/evaluere og analysere socialt arbejde og velfærdsydelser i såvel dansk som international sammenhæng gennem empiriske studier under anvendelse af og med begrundelse for forskellige typer af adækvate dataindsamlings- og analysemetoder
  • at tilegne sig og kritisk vurdere eksisterende undersøgelser og forskning med relevans for det sociale arbejde samt formidle forskning på det sociale arbejdes felt
  • at reflektere over egen læring og faglige udvikling samt samarbejdets betydning herfor på et udfoldet niveau (portfolio)

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. Semesteret er tilrettelagt således af det meste undervisning er placeret i starten af semesteret, og projektarbejdet placeret i slutningen. Projektet skal være empirisk forankret.

PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Socialt arbejde – aktører: 10 ECTS
Organisation: 10 ECTS
Videnskabsteori og forskningsmetode: 10 ECTS

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Den studerende har afleveret en individuel portfolio til vejleder/ koordinator inden projektaflevering

Prøver

Prøvens navnDet Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS30
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Link til portfolie
Link til PBL 

Fakta om modulet

Engelsk titelInstitutional Contexts and Actors of Social Work Practice
ModulkodeKASOA20202
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet