Indhold
Hvordan betegnes og tænkes de vigtigste sociale vanskeligheder og
interventionsformer? Ses de som samfundsbetingede og et anliggende
for social solidaritet eller som overvejende individuelle og et
spørgsmål om individuelt beredskab og motivering for
forandring?
De seneste års forskning har skærpet opmærksomheden på betydningen af sproganvendelse i socialt arbejde, særlig omkring opfattelsen af sociale problemer og det samfundsmæssige henholdsvis individuelle ansvar for at handle i forhold til problemerne. Det gælder såvel mediers og officielle dokumenters dækning som professionsfaglige betragtninger i lærebøger og læseplaner.
Kritisk diskursanalyse har vist sig at være en frugtbar ramme for at analysere ændringer i sprogbrug som led i social forandring. Kritisk diskursanalyse tilbyder endvidere et righoldigt katalog over mulige analytiske greb i analyser af sproganvendelse/tekst.
Mål
Problemkategorier og løsningsmuligheder i socialt arbejde præges af
skiftende italesættelser og såvel mundtlig som skriftlig
sproganvendelse. Kurset sætter fokus på kritisk diskursanalyse som
tilgang til at analysere italesættelser (mundtligt og skriftligt) i
socialt arbejde, herunder betydningen af problemkategorier og
indsatsmuligheder samt den rolle sproget og sproganvendelsen
spiller i praksis. Valgfaget knytter an til diskussioner af den
såkaldte diskursive vending i samfundsvidenskaberne og forbinder
denne med udviklinger i socialpolitik og socialt arbejde.
Prøvens navn | Kritisk diskursanalyse og socialt arbejde |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Critical discourse analysis and social work research |
Modulkode | KASOA20194E1 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |