Revision i den offentlige sektor

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Gennem modulet vil den studerende stifte teoretisk og empirisk bekendskab med centrale kilder, standarder og problemstillinger inden for offentlig revision. Modulet vil med afsæt i Standarder for Offentlig Revision (SOR) og Rigsrevisionens anbefalinger udforske, hvad der kendetegner offentlig revision og sætte juridisk-kritisk revision samt forvaltningsrevision i et empirisk lys. Ydermere perspektivere, hvordan offentlig revision spiller sammen med finansiel revision.

Modulet understøtter, at den studrende bliver i stand til at leve op til de standarder og krav, som det at tilrettelægge, revisorafdække og afrapportere revision inden for en offentlig kontekst fordrer. Modulet vil være funderet på international forskning inden for offentlig revision og gennem konkrete og komplekse cases vil det unikke særkende ved den offentlige kontekst blive belyst, diskuteret og analyseret. 

Den studerende vil i løbet af modulet blive i stand til at danne sig et overblik over relevante SOR, standarder, cirkulærer, bekendtgørelser og myndighedsreguleringer og anvende disse korrekt. Dette vil understøtte, at den studerende bliver i stand til at udvise god offentlig revisionsskik i forhold til de særlige krav som det at være del af en offentlig myndighed påkræver; at være produktiv, effektiv og sparsommelig.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • relevante retskilder herunder SOR inden for revision i den offentlige sektor.
  • og indsigt i, hvordan juridisk-kritisk revision samt forvaltningsrevision skal forstås og anvendes samt, hvordan offentlig revision spiller sammen med finansiel revision.
  • hvad der metodisk karakteriserer god offentlig revisionsskik.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at redegøre for relevante SOR, cirkulærer, bekendtgørelser og myndighedsreguleringer og anvende disse korrekt samt disses indbyrdes sammenhæng.
  • at kunne anvende regelgrundlaget for god offentlig revisionsskik metodisk korrekt inden for de særlige områder, den offentlige kontekst rummer.
  • at skabe klarhed og selvstændigt identificere centrale praksisnære og teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet inden for revision i den offentlige kontekst.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at være i stand til at udføre offentlig revision herunder juridisk-kritisk og forvaltningsrevision selvstændigt i forhold til en ukendt case.
  • at argumentere for relevante metoder inden for god offentlig revisionsskik og fremkomme med begrundede forslag til løsning af en identificeret problemstilling.
  • at kunne argumentere, rådgive samt perspektivere omkring det gældende regelsæt og den unikke praksis, der karakteriserer offentlig revision på professionel vis over for forskellige interessenter.

Undervisningsform

For information se § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnRevision i den offentlige sektor
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
Individuel eksamen.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAuditing in the Public Sector
ModulkodeKAREV202116
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
2-årig: Modulet udbydes om efteråret.
4-årig: Modulet udbydes om efteråret og foråret.
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Revision
InstitutAAU Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet