CSR, bæredygtighed og integreret rapportering

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet giver den studerende viden om grundbegreberne inden for integreret og bæredygtig rapportering. Evnen til at læse en integreret rapport vil sætte brugere af regnskaber i stand til at forstå en virksomhed og træffe informerede beslutninger. I takt med at Corporate Social Responsibility (CSR), dvs. virksomheders sociale ansvar, og behovet for integreret rapportering som et værktøj til brug for investorer og interessenter er blevet mere relevant og populært, er viden om hovedbegreberne og rammerne for integreret og bæredygtig rapportering blevet ligeledes mere relevant for de, som udarbejder og vurderer regnskaber og andre former for virksomhedsrapportering.

Modulet giver derfor den studerende en forståelse for begreberne og relevante problemstillinger inden for CSR samt integreret og bæredygtig rapportering gennem et kritisk syn herpå og indsigt i aktuelle problemstillinger på området. Modulet gennemgår emner som motivationen og grundlaget for at udarbejde bæredygtige rapporter og de forskellige normer (fx GRI, SASB), som peger på de generelle principper og vigtigste performancemål inden for rapportering.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • definitionen på en integreret rapport samt hovedindholdet heraf.
  • definitionen på en bæredygtig rapport samt hovedindholdet heraf.
  • de vigtigste rammer for integreret og bæredygtig rapportering.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at forstå og udarbejde en integreret rapport for en virksomhed.
  • at forstå og udarbejde en bæredygtig rapport for en virksomhed.
  • at vurdere og fortolke information offentliggjort i integrerede og bæredygtige rapporter.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at identificere, analysere og løse generelle og specifikke problemstillinger inden for bæredygtig og integreret rapportering.
  • at forstå behovet for information blandt investorer og andre interessenter, organisationer og de, der fastsætter standarder og normer.
  • at udarbejde og levere ikkefinansiel information, der er relevant for kunne danne sig et overblik over en virksomhed.

Undervisningsform

For information se § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnCSR, bæredygtighed og integreret rapportering
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Gruppeeksamen med maksimalt fire studerende i hver gruppe.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelCSR, Integrated and Sustainability Reporting
ModulkodeKAREV202111
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
2-årig: Modulet udbydes om efteråret.
4-årig: Modulet udbydes om efteråret og foråret.
ECTS10
UndervisningssprogEngelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Revision
InstitutAAU Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet