Databaseret beslutningstagning i psykologisk arbejde

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Til modulet er knyttet et kursus.

Kurset omfatter formelle og kvantitative metoder til at bruge data som beslutningsstøtte i psykologisk arbejde. Kurset omhandler menneskelig beslutningstagning bredt set, som anvendes som udgangspunkt for at præsentere nogle metoder, hvor disse beslutninger kan støttes af data. Der vil være et særligt fokus på at bruge data til at træffe beslutninger om behandlingsforløb og til skelne vigtige fra uvæsentlige potentielle årsager til problemstillinger.

Undervisningen vil bestå af en løbende vekselvirkning mellem (1) grundlæggende teori om beslutningstagning og statistisk optimering, (2) øvelser og hjemmearbejde i databaseret beslutningstagning, (3) refleksioner over typisk beslutningstagning inden for forskellige psykologiske praksisområder.

 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om

  • Relevant teori om menneskelig beslutningstagning og kvantiteter – herunder effektstørrelser.
  • Relevant teori og kritiske perspektiver på formelle tilgange til beslutningstagning, herunder Utility Theory.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • At opstille formelle modeller, der afspejler de psykologiske aspekter af en beslutning og at udregne beslutningsegnede tal på baggrund af ovenstående modeller.
  • At syntetisere forskellige datakilder til en psykologisk anbefaling.
  • At formidle databaserede psykologiske anbefalinger til forskellige målgrupper.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • At kunne vurdere egnetheden af forskellige måder, at træffe beslutninger på, til forskellige formål – på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde.
  • At kunne vurdere, hvor egnede forskellige datakilder er i forhold til konkrete problemstillinger. Herunder cases, klinisk erfaring, og systematisk forskning.

Undervisningsform

Se §17 i studieordningen for undervisningsform.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDatabaseret beslutningstagning i psykologisk arbejde
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven består i tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Disse opgaver kan bl.a. indebære aktiv deltagelse i igangværende forskningsprojekter (participant pools), som specificeres i semesterplanen.
Hvis den studerende ikke kan bestå ved aktiv deltagelse/løbende evaluering er der brugt et eksamensforsøg.

Syge- og re-eksamen:

Skriftlig.
Prøven er individuel.
Prøven er en hjemmeopgave, med en af den studerende valgt og af den kursusansvarlige underviser godkendt problemstilling i relation til pensum.
Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelData based decision making in psychological practice
ModulkodeKAPSY2020VM2
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester
Valgmodul
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet