VAPI PPSA

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

I dette modul udbydes der kurser omfattende disciplinerne klinisk psykologi, organisations- og arbejdspsykologi, samt pædagogisk psykologi. Endvidere kan der udbydes kurser i andre relevante discipliner. Kurserne kan indgå i strukturerede kandidatforløb.

For hver disciplin omfatter kurset:

  • Centrale aktuelle teorier om disciplinens anvendte psykologi
  • Centrale aktuelle teorier med fokus på disciplinens psykologiske praksis
  • Centrale teoretiske problemstillinger i relation til psykologisk udredning og undersøgelse inden for disciplinen
  • Centrale teoretiske problemstillinger i relation til psykologisk intervention inden for disciplinen.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om

  • og forståelse af disciplinens centrale og aktuelle teorier om anvendt psykologi baseret på højeste internationale forskning indenfor området
  • og forståelse af de centrale og aktuelle udrednings- og undersøgelsesmetoder indenfor disciplinen
  • og forståelse af sammenhængen med disciplinens psykologiske problemstillinger og de relevante almene teorier
  • og forståelse af egne faglige kvalifikationer ift problemfelter i området

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • at kunne vurdere og vælge mellem de centrale og aktuelle teorier om praksis
  • at kunne anvende relevante metoder og redskaber til undersøgelse
  • at kunne formidle den forskningsbaserede viden om disciplinen på en reflekteret og diskuterende vis

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • selvstændigt at kunne identificere problemstillinger som er relevante for området
  • at forbinde disciplinens anvendte psykologiske problemstillinger med almenpsykologiske teorier
  • at skabe et overblik over egne faglige kvalifikationer i forhold til problemfelter inden for disciplinen med henblik på videre faglig kvalificering

Eksamen

Prøver

Prøvens navnVideregående anvendt psykologi I
Prøveform
Mundtlig
Den studerende afprøves i det valgte kursus.
Prøven er en synopsisprøve. En synopsis er en kort, fokuseret akademisk tekst, der opridser en problemstilling og en analyse af den som forberedelse til en efterfølgende faglig drøftelse. Ved den mundtlige eksamen holder den/de studerende et oplæg i maksimalt en tredjedel af den samlede eksaminationstid. Den efterfølgende diskussion tager udgangspunkt i det skriftlige arbejde.

Eksaminator inddrager også pensummateriale, som ikke har været berørt i synopsis. Synopsis udarbejdes i relation til pensum, og problemstillingen godkendes af den kursusansvarlige lærer.

Pensumramme: 1000 sider obligatorisk litteratur inden for den valgte disciplin.
Sidetal: Højst 3 sider.
Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper. For individuelle eksamener er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAdvanced Applied Psychology I - PPSA
ModulkodeKAPSY20151G
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
1. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet