Offentlig ledelse og governance

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet med forløbet er, at kvalificere den studerende til, sammen med en projektgruppe, at kunne gennemføre analyser af problemstillinger, der vedrører styring, ledelse og organisering i den offentlige sektor samt at kunne arbejde løsningsorienteret med forskellige modeller for styring af offentlige opgavevaretagelse, ledelse af fagprofessionelle og borgerinddragelse. Forløbet er på den måde både problem- og løsningsorienteret.

Forløbet lægger vægt på inddragelse af både teoretiske perspektiver og empiriske cases og inddrager teorier om såvel styring (governance), organisationsteori, markedsgørelse, deltagelsesformer og diskussioner om forskellige styringsmodellers demokratiske implikationer.

Typisk vil undervisningen fokusere på styring og organisering inden for forskellige politik- og sagsområder såvel som samspillet mellem forskellige forvaltningsniveauer (EU, stat, region, kommune) og offentlig-privat samarbejde.

Læringsmål

Viden

  • Om styring, organisering og ledelsespraksis inden for forskellige dele af velfærdsstaten og den offentlige sektor, herunder betydningen af inspiration fra andre lande og private virksomheder og kendskab til nogle af de dilemmaer/krydspres offentlige ansatte befinder sig i.
  • Om forskellige historiske tidsperioder, herunder forskellige styringsparadigmer og de samfundsteoretiske antagelser bag disse.
  • Om samspillet mellem politik og styring, herunder hvordan institutionelle forandringer i den offentlige forvaltning kan understøtte politiske-ideologiske mål.

Færdigheder

  • Til at identificere og afgrænse styrings- og ledelsesmæssige problemstillinger i den offentlige sektor og i samspillet mellem offentlige og private/ikke-offentlige aktører.
  • Til at afsøge og identificere relevant forskningsbaseret baseret viden på højt akademiske niveau inden for et forvaltningsområde, der kan anvendes til analysearbejde og problemløsning inden for området.
  • Til at argumentere for valg og fravalg af teoretisk viden og teoretiske begreber samt valg og fravalg i forhold til inddragelse af empiriske sagsforhold, det knytter sig til analyse og problemløsning inden for et forvaltningsområde.   
  • Til mundtligt og skriftligt at kunne formidle ovenstående.

Kompetencer

  •  I at arbejde både problem- og løsningsorienteret i forhold til styring, ledelse og organisering i den offentlige sektor.
  • I at beskrive et forvaltningsområde og opstille forskellige typer af analysestrategier for vidensproduktion.
  • I med blik for både lovgivningens intentioner, institutionelle forhold, økonomiske rammer og ledelsesmæssige dilemmaer at skitsere løsningsforslag eller –tilgang i forhold til konkrete styrings- eller ledelsesmæssige problemer.

Undervisningsform

Forelæsninger, seminarer og workshops. Det forudsættes endvidere, at der løbende arbejdes med inddragelse af relevante former for IT-understøttelse.

Omfang og forventet arbejdsindsats

10 ECTS svarende til en arbejdsindsats på ca. 280 timer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOffentlig ledelse og governance
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPublic Management and Governance
ModulkodeKAPAS202013
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Politik & Administration og Samfundsfag
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet