Læring og forandring i organisationer

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Inden for temarammen ”Design af læring og forandringsprocesser” bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler, og der undervises i organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om

  • teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring
  • metoder og analytiske problemstillinger vedrørende udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer
  • teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Færdigheder i

  • at gennemføre problembaserede projekter med henblik på design af lærings- og forandringsprocesser i institutionelle og organisatoriske sammenhænge
  • at identificere relevante organisatoriske problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange
  • at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området organisatorisk læring
  • at analysere og evaluere organisationsudviklende tiltag, med særligt henblik på at understøtte kontinuerlig læring i organisationer
  • at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og andre målgrupper.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Kompetencer til

  • på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder
  • at kunne tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper
  • på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisationskontekster.

Undervisningsform

Vedr. undervisningsform henvises til studieordningens §17. Den konkrete vægtning mellem de forskellige undervisningselementer vil fremgå af semesterbeskrivelsen for modulet. Semesterbeskrivelsen offentliggøres i Moodle før semesterstart.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnLæring og forandring i organisationer
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Modulet afsluttes med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af gruppen udarbejdet projektrapport. Projektet skal omhandle et design af et læringsbaseret forandringsforløb.

Projektrapporten skal være på mindst 30 og højst 40 sider.

Gruppestørrelse 4-6 studerende.

Prøvetid: jfr. studieordnigens § 17.2 stk. 4.

Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelLearning and Innovative Change in Orgnisations
ModulkodeKALFPK20226
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet