Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. De studerende indføres gradvist i anvendelsen af portfolio.

Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af e-baseret portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) 1 gang pr. semester på 7., 8. og 9. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. I den sidste del af uddannelsen sættes i stigende grad fokus på den studerendes udvikling i forhold til arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer med afsæt i læringsportfolio.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om

  • læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring og kompetenceopbygning
  • portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer
  • læringsteoretiske, didaktiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale (studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen) samt evne til at identificere videnskabelige problemstillinger i forbindelse med brugen heraf.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Færdigheder i

  • at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for brugen af portfolio og faglig udviklingssamtale
  • at anvende portfolio og faglig udviklingssamtale som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser
  • at anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv
  • at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Kompetencer til

  • på baggrund af undervisningen i modulet samt egen deltagelse i SUS at kunne arbejde kritisk-refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj i forskellige kontekster
  • at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder inden for fagområdet
  • at foretage velunderbyggede refleksioner om kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv samt udmønte disse i en erhvervsstrategi

Eksamen

Prøver

Prøvens navnLæringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis
Prøveform
Mundtlig
En intern individuel mundtlig prøve i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice).

Prøven foregår gennem:
1) Dokumenteret fremmøde og undervisningsdeltagelse på mindst 80% af det samlede kursus på 7., 8. og 9. semester
2) Aflevering af SUS-skemaer (3 stk.) med efterfølgende godkendelse af SUS-samtalepartneren.
3) Gennemførelse af SUS-forløb (1 samtale på henholdsvis 7., 8. og 9. semester)
4) En afsluttende mundtlig prøve såfremt pkt. 1 er opfyldt, alternativt laves en bunden skriftlig 72-timers hjemmeopgave (se nedenfor).

Alternativ prøveform i tilfælde af fremmøde og undervisningsdeltagelse på mindre end 80%: 72 timers bunden skriftlig hjemmeopgave inden for kursets fagområde. Omfang: 5-8 sider.
ECTS10
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelLearning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice
ModulkodeKALFP20197
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet