Specialemodulet har til formål at demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at kunne formulere og gennemføre et kandidatspeciale over et selvvalgt emne inden for en afgrænset kriminologisk problemstilling. Kandidatspecialet forudsætter således overblik over relevant metode og teori samt evnen til at strukturere og gennemføre et kriminologisk forskningsprojekt under vejledning.
Den studerende gennemfører et selvstændigt forskningsprojekt, hvor der lægges vægt på relevans, teoretisk forankring, metodiske overvejelser og evt. empirisk grundlag. Specialet skal præsenteres overskueligt, logisk og med overholdelse af reglerne for god videnskabelighed. Specialet skal have afsæt i fagets kernefaglighed. Endelig skal specialet demonstrere den studerendes evne til at fremstille og formidle sit arbejde og resultater på forståelig og overskuelig måde.
Gennem specialets problembaserede projektorganisering, projektarbejde og vejledningsseminarer vil den studerende tilegne sig problembaserede læringskundskaber på højt niveau indenfor et selvvalgt specialiseret problemfelt. Specialemodulet fokuserer således på, at den studerende på eksemplarisk vis skal kunne identificere, analysere og reflektere over et givent kriminologisk problem og sætte sine tilegnede problembaserede, strukturelle, interpersonelle og metakognitive kompetencer i spil i organiseringen og udarbejdelsen af et selvstændigt projekt.
Undervisningen foregår som vejledning, der delvist er organiseret som seminarer, hvor den studerendes igangværende arbejde bliver kommenteret af både medstuderende og en anden fagperson end vejleder.
30 ECTS
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i
kandidatspecialet, der bedømmes efter gældende karakterskala med
ekstern censur.
Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan in-gen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Max. fire studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter på modul 8 (kandidatspecialet). Ved skriftlige gruppeprojekter foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Der stilles ikke krav om individualisering af projektets enkelte afsnit. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på dansk eller engelsk. Resumeet skal være på mindst 1/2 og højst 1 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset problemfelt. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme problemfelt, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Det er ikke et krav at redegøre for videnskabsteori i specialet, men det anbefales, når det er relevant og styrker analysen og refleksioner over metodevalget. Længden af specialet og eksamen fremgår af lektionskataloget. Interviews, feltnoter, spørgeskemaer, frekvenstabeller, syntakser og andet, der vedrører dokumentation af det empiriske materiale, som specialet bygger på, uploades sammen med specialet. Interviews skal som en hovedregel være transskriberede, men det kan accepteres, hvis kun dele er transskriberet, og der gives et resumé af resten samt en begrundelse for, hvorfor der ikke foreligger en fuld transskribering. |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Master's Thesis |
Modulkode | KAKRI202011 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 30 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Kriminologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |