Modul 12: Kandidatspeciale

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det er en forudsætning for indgåelse af specialekontrakten, at alle tidligere eksamener er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål:
Formålet med modulet er at give de studerende mulighed for at tage ansvar for egen faglig udvikling mht. et selvvalgt, afgrænset emne indenfor it-ledelse og med en høj grad af selvstændighed igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med mange forskellige interessenter samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Målet er, at de studerende opnår kompetencer i at opstille nye teoretiske, analytiske og/eller løsningsorienterede modeller på et videnskabeligt grundlag.  

Indhold:

Der er følgende indholdsmæssige krav til projektet:

  1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med it-ledelse, og fungerer normalt som en naturlig forlængelse af den specialisering der er påbegyndt på forrige semester, således at der opnås stor faglig dybde indenfor et afgrænset område.
  2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på anvendelse af en eller flere anerkendte forskningsmetoder.
  3. Tværfagligt: De studerende kan inddrage relevante elementer fra deres bacheloruddannelse, og benytte disse elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på.
  4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis.

 

Læringsmål

Viden

  • Opnår stor faglig dybde mht. et selvvalgt, afgrænset emne indenfor it-ledelse
  • Opnår viden til at kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse
  • Skaber ny viden i form af nye teoretiske, analytiske og/eller løsningsorienterede modeller, der er relevante for it-ledelse

Færdigheder

  • Til kritisk at kunne vurdere og argumenterer overbevisende for valg, tilpasning og anvendelse af forskningsmetodiske og videnskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor et selvvalgt emne som knytter sig til it-ledelse

Kompetencer

  • Til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med mange forskellige interessenter samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet
  • Til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, både den langsigtede (fx: hvad vil jeg arbejde med efter endt uddannelse), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne færdiggøre specialeafhandlingen
  • Til at kunne gennemføre, dokumentere og formidle resultaterne af et omfattende studie af et selvvalgt emne, der knytter sig til it-ledelse i praksis
  • Til at kunne skabe ny viden i form af teoretiske, analytiske og/eller løsningsorienterede modeller, der er relevante for fagfeltet it-ledelse samt argumenterer overbevisende for at der er tale om ny viden, som bidrager positivt til praksis

Undervisningsform

Specialet skrives normalt indenfor det område der er valgt på forrige semester og bygger således videre på den påbegyndte specialisering og faglige fordybelse.

Specialet skrives i grupper på min. 3 og max. 6 studerende.

Ved specialestudiets start udfylder og underskriver specialegruppen en kontrakt. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender kontrakten, inklusive opgaveformuleringen(emnet) for specialet, og tildeler en specialevejleder.

Den valgte problemstilling diskuteres løbende med specialevejlederen, men specialegruppen er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem og for aflevering af en specialeafhandling, der udgør et selvstændigt afrundet arbejde.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 12: Kandidatspeciale
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS30
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 12: Master's Thesis
ModulkodeKAITL202012
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet