Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Modulet er målrettet studerende med en ikke-datalogisk baggrund og
forudsætter ikke programmeringsmæssig viden, kompetencer eller
færdigheder.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Mål:
Formålet med modulet er at bibringe de studerende forståelse for
it-relaterede begreber samt basale færdigheder, kompetencer og
viden ang. programmering og anvendelse af databasesystemer.
Målet er at de studerende tilegner sig de nødvendige
computationelle kompetencer, der sætter dem i stand til at udføre
programmeringsopgaver. Endnu vigtigere er det dog, at de får
forståelse for denne type processer og de udfordringer, der er
forbundet hermed, og dermed bedre kan kommunikere og samarbejde med
systemudviklere i praksis. Samtidig opnår de studerende bedre
forudsætninger for at lede it-udviklingsprojekter som blandt andet
omfatter denne type processer. Modulet danner udgangspunkt for
yderligere fordybelse inden for overordnede emner, der relaterer
sig til ledelse af IT-udviklingsprojekter senere på studiet.
Indhold:
- Informationsteknologi: Introduktion til informationsteknologi,
herunder computere, netværk, databaser og programmer.
- Programmer: Definerer hvad et program er, hvad det består af,
og hvordan det afvikles på en computer.
- Programmeringsprocessen: Definerer hvad programmering er,
hvordan man udarbejder et program, hvilke aktiviteter processen
består af, de typiske udfordringer man møder, samt hvilke
principper, metoder, teknikker, ”best practices” og værktøjer der
anvendes.
- Algoritmer og datastrukturer: Algoritmer, herunder forskellige
former for kontrolstrukturer samt data, datatyper og
datastrukturer.
- Abstraktion og programarkitektur: Anvendelse af abstraktion,
herunder procedure-, funktions- og klasse-begreber.
- Specielle problemstillinger knyttet til distribuerede software
systemer herunder integration af eksisterende systemer.
Læringsmål
Viden
- Opnår viden om basale it relaterede begreber, herunder hvad et
program er, hvilke elementer et program består af og hvordan det
afvikles på en computer samt hvad data er og hvordan data opbevares
og anvendes i databasesystemer
- Opnår viden om de aktiviteter programmeringsprocessen består
af, de udfordringer der kendetegner processen, og væsentlige
principper, metoder, teknikker, værktøjer og ”best practices” som
anvendes under programmeringsprocessen
Færdigheder
- Til at anvende computationelle metoder til at forstå og
analysere problemstillinger relateret til programmering og
programmeringsprocesser
- Til at arbejde og samarbejde tværfagligt med både specialister
og ikke-specialister omkring it-udviklingsopgaver
Kompetencer
- Til at kunne analysere, forstå og nedbryde en given
programmeringsopgave med henblik på at forstå opgavens omfang,
kompleksitet og risici
- Til at kunne medvirke til at skabe de nødvendige rammer for, at
programmeringsopgaver kan gennemføres produktivt og med høj
kvalitet
- Til systematisk og selvstændigt at kunne udføre
programmeringsopgaver
- Til at kunne formidle og diskutere ledelsesmæssige eller
faglige problemstillinger, der har betydning for
programmeringsprocessen, med både specialister (fx programmører) og
ikke-specialister (fx kunder og brugere)
- Til at kunne samarbejde med tekniske specialister, der har
programmering som deres primære opgave
Undervisningsform
Kurser afvikles som en kombination af forelæsninger og
opgaveløsning, hvor de studerende bl.a. skal udvikle mindre
programmer individuelt og i fællesskab
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Modul 1: IT systemdesign og programmering i praksis |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |