Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i et globalt perspektiv. Uddannelsen foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en definerende aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Der afholdes kurser i kommunikation, kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk og modulet er tilrettelagt fleksibelt, fx via videokonference og online dialoger, så det er muligt at følge samtidigt med eksempelvis et internationalt praktikforløb.
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder uddannelsessystemers diversitet,
kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og medborgerskab i et digitalt perspektiv
it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og kompetenceudviklingsprocesser.
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Færdigheder i:
at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier, metoder og redskaber
at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser
at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global kontekst
at kunne formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Kompetencer til:
at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv
selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller
på videnskabeligt niveau at kunne ind-tænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i institutioner og organisationer
Prøvens navn | Kompetence og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv |
Prøveform | Skriftlig
Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og
eksaminator.
Sidetal: Opgavebesvarelsen skal være mellem 10 og 12 sider pr. studerende, dvs. ved to studerende 12-15 sider, ved tre studerende 14-18 sider, osv.). |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Global Perspectives on Competence and Educational Development |
Modulkode | KAIIOL201711 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO) |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |