Modulet introducerer de studerende til en konstruerende arbejdsform inden for konceptudviklingen af interaktive digitale medier. Dette indbefatter lokaliseringen af et problemfelt og undersøgelser, som udfolder og kortlægger problemstillinger inden for feltet.
Projektet skal være problem- og løsningsorienteret, således at der skabes et konceptuelt design. Med en teoretisk og metodisk fundering inden for design får de studerende mulighed for at forholde sig til både de kulturelle, kognitive og teknologiske forudsætninger for konceptudvikling af interaktive digitale medier.
I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
interaktivitet, usability og user experience med et særligt fokus på brugerens rolle i interaktionen
design- og medievidenskabelige teorier, metoder og problemstillinger
teoretiske, metodiske og analytiske aspekter af interaktive digitale medier, samt disses potentiale i en designkontekst baseret på højeste internationale forskning inden for modulets område
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne analysere, designe og vurdere interaktive digitale mediers potentialer
at vurdere og vælge blandt fagområdets teorier, metoder, redskaber og praksisser
i en iterativ proces at kunne omdanne ideer til koncepter samt forholde sig til processens betydning for designkonceptet
at kunne udvælge, igangsætte og bruge metoder til undersøgelse og evaluering af koncepter samt på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
selvstændigt, kritisk og analytisk at kunne udvælge og reflektere over metoder og teorier til udfoldelse af interaktive digitale mediers potentialer
at kunne forholde sig reflekterende til forudsætninger for designet af interaktive digitale medier samt at reflektere over praksis i forhold til modulets processer og produkter
selvstændigt at kunne videreudvikle sine problemorienterede, interpersonelle, organiserende og refleksive/meta-kognitive problembaserede læringskompetencer
Der henvises til §17.
Prøvens navn | Konceptudvikling af interaktive digitale medier |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator
og intern medbedømmer med udgangspunkt i det skriftlige arbejde,
hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med
andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som
gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for
eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse
af projektrapporten og den mundtlige præstation.
Litteraturgrundlag: Minimum 1000 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 10 sider og maximum 15 sider pr. studerende (dog maximum 20 sider ved individuel studerende). Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Concept Development of Interactive Digital Media |
Modulkode | KAIDM20202 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
KA 1. semester |
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |