Modulet har til formål at fremme den studerendes professionelle og faglige selvafklaring. Dette gøres med afsæt i semesterets praksisophold og skal resultere i, at den studerende ved semesterets afslutning ikke blot er klar til at skrive speciale, men også har en tydelig og realistisk pejling af, inden for hvilke områder, den studerende vil søge sit første arbejde, hvordan vedkommende kan søge arbejde, samt inden for hvilke typer af arbejde og arbejdsformer den studerende har sine styrker og interesser. Undervisningen gennemføres ifm. de indlagte workshops på semesteret, ligesom en af semesterets vejledningssessioner vil have modulets fokus i centrum.
Prøvens navn | Organisations- og dialogfilosoffen i praksis |
Prøveform | Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt
eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige
arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det
skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og
bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af
projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige
præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende
eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en
individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf.
eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4
stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder
projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en
helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde,
fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål,
dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på
tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde,
herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til
formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det
samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig
karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de
studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de
studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den studerende skal skrive en tekst, i hvilken den studerende laver en beskrivelse af en jobfunktion i fx en organisation eller virksomhed, hvor man som anvendt filosof bruger og udfolder sin faglighed på relevant vis. Teksten skal både indeholde en beskrivelse af jobfunktionen, organisationen/virksomheden samt en redegørelse for den viden, de færdigheder og de kompetencer, man som anvendt filosof benytter i varetagelsen af jobfunktionen. Den studerende må gerne benytte sit praktiksted som den organisation/virksomhed, jobfunktionen tænkes ind i, men det må også gerne være en anden virksomhed eller organisation. Teksten er et bilag til projektrapporten, der afleveres særskilt som afslutning på modulet. Sidetal: 2-3 sider pr. studerende. Prøvetid: 45 minutter i alt ved individuelle prøver, herunder votering og tilbagemelding. Ved grupper max. 2 timer. Prøvetiden er den samlede prøvetid for modulerne 23 og 24. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | The Philosopher of Organization and Dialogue Philosophy in Practice |
Modulkode | KAFIL201924 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Anvendt Filosofi |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |