Organisations- og dialogfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode)

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet har et dobbelt sigte: For det første har det til formål at give den studerende indsigt i moderne organisations- og dialogfilosofi samt kendskab til organisations- og dialogteori. Tilgangen vil her være både deskriptiv, normativ og refleksiv, idet der både vil blive arbejdet med a) hvad en organisation er, og hvad en dialog er, b) hvad en organisation bør være, og hvordan dialoger bør være og c) en undersøgelse og diskussion af centrale antagelse og forudsætninger i organisations- og dialogteorien. For det andet har det til formål at give den studerende indsigt i og erfaring med, hvordan man gennem inddragelse af organisations- og dialogfilosofi og gennem brug af forskellige begrundede metodiske greb kan undersøge, udfordre, udvikle og intervenere på såvel et strukturelt niveau i organisationer som i lokale organisatoriske og dialogiske praksisser.

På baggrund heraf skal de studerende i løbet af semesteret og gennem vejledning udarbejde projekter i relation til en virkelig praksis (fx en afdeling i en konkret organisation), hvor der identificeres en relevant og væsentlig organisations og/eller dialogfilosofisk problemstilling eller ubegribelighed. I projektet skal de organisations- og /eller dialogteorier, som den valgte praksis bygger på – og som er betydningsfulde for problemstillingen – analyseres kritisk og filosofisk. I forlængelse heraf skal det diskuteres, hvordan man som filosof vil kunne samarbejde med og berige den praksis, som projektet omhandler, og herunder skal den studerende samtidig demonstrere en positionsbevidsthed, hvor der enten arbejdes med projektet ud fra en intern, en ekstern eller en forskningsposition.

Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe. Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling eller ubegribelighed, som bearbejdes med metodisk baggrund i én eller flere af kursets teoretiske hovedretninger og med afsæt i en selvvalgt position i forhold til projektet.

Læringsmål

Viden

  • centrale positioner inden for såvel organisations- og dialogfilosofien
  • kendskab til organisations- og dialogteori
  • grundlæggende ontologiske, epistemologiske og antropologiske antagelser i aktuelle forestillinger om organisation og dialog
  • organisations- og dialogfilosofiske begreber og deres relation til den fagfilosofiske tradition i sin helhed
  • hvordan organisations- og dialogfilosofi på mangfoldig vis kan anvendes og omsættes til metodiske greb i praksis
  • hvordan filosoffer allerede på forskellig vis arbejder inden for feltet samt kendskab til forskellige positioner (intern, ekstern, forsker), man som filosof kan agere fra

Færdigheder

  • at sætte sig ind i og sammenligne teorier om organisation og dialog.
  • at kunne analysere og udvikle organisations- og dialogteorien gennem inddragelse og brug af relevant filosofi
  • at kunne formidle og diskutere organisations- og dialogteori
  • at kunne forholde sig kritisk til såvel konkrete organisationer og deres praksisser som faktiske dialogformer
  • at kunne identificere et filosofisk interventionsbehov inden for det organisations- og dialogteoretiske felt
  • at kunne udarbejde en case og dernæst beskrive relevante analysestrategier samt designe filosofiske interventioner til den

Kompetencer

  • at kunne tilegne sig ny teori tilhørende organisations- og dialogfeltet
  • at kunne forholde sig filosofisk til organisations- og dialogfeltet
  • at kunne formilde såvel filosofiske refleksioner som filosofiske bidrag til det organisations- og dialogteoretiske felt
  • at kunne redegøre for forskellen mellem på den ene side forskellige videnskabelige tilgange til organisation og dialog og på den anden side en filosofisk tilgang til organisation og dialog
  • at kunne identificere såvel principielle som aktuelle problemer inden for organisations- og dialogfeltet
  • at kunne udarbejde en filosofisk funderet intervention, som beskriver, hvorledes man gennem anvendelse af organisations- og dialogfilosofien vil kunne kvalificere en given praksis inden for organisations- og dialogfeltet.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOrganisations- og dialogfilosofi - teori og metode
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.

Den studerende skal skrive en projektrapport (max. 3 studerende pr. gruppe), hvor der a) inddrages og arbejdes med relevant teori, b) bringes organisationsfilosofiske og/eller dialogfilosofiske greb i anvendelse (eller der sker en udvikling af dem) og c) demonstreres positionsbevidsthed i relation til casen på den måde, at brugen af de metodiske greb altid skal forklares og begrundes ud fra den position, hvorudfra man belyser og arbejder med casen.

Sideantal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende.
Eksamenstid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning.
Max. 75 min. i alt ved grupper.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPhilosophy of Organization and Dialogue - theoretical and methodological
ModulkodeKAFIL201922
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet