Mål
Den studerende kan analysere og udvikle strategier for formidling
og kommunikation af museal og arkivalsk kulturarv på analoge og
digitale platforme.
Indhold
Kurset indeholder en række tematiske og kronologiske eksempler på
formidling af kulturarv, som den praktiseres på museer og arkiver i
Danmark og i udlandet. Eksemplerne diskuteres med udgangspunkt i
teorier om kulturarvs- og arkivformidling og generelle teorier om
hvilke elementer, der indgår i formidling med forskelligt sigte
(læring, underholdning, oplevelse). I kurset diskuteres også,
hvordan potentialerne i digitalisering og digital formidling (web,
sociale medier, apps) af såvel arkivmateriale som materiel og
immateriel kulturarv kan realiseres både for sig eller i en
kommunikationsstrategi sammen med analoge medier. Der lægges vægt
på at diskutere eksempler på kulturhistoriske
formidlingspraksisser.
Kurset indeholder endvidere teorier og eksempler på crowdsourcing og brugerinddragelse. Yderligere introduceres metoder til at indsamle viden om og analysere publikums- og brugeradfærd. Praktiske øvelser i analyse af brugeradfærd og i at kommunikere med og/eller formidle til forskellige grupper af brugere (publikum) indgår i kurset.
Seminarer, hvor det teoretiske og metodiske stof diskuteres, og praktiske øvelser, hvor forskellige kulturarvspraksisser analyseres og praktiseres.
Prøvens navn | Kulturhistoriske formidlingspraksisser |
Prøveform | Skriftlig
Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen,
ca. 700 sider. Hertil kommer den litteratur, den studerende
anvender i eksamensopgaven. Samlet pensum: Ca. 1.100 sider, samt
ikke-skriftligt materiale.
Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Omfang: Max. 15 normalsider inklusiv litteraturliste. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Cultural-historical Dissemination Practices |
Modulkode | KAAHL20208 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Historie |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |