Evolution og populationsbiologi

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået i Fagets videnskabelige metode, Almen biologi og Biokemi

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kurset er opbygget af forelæsninger og praktiske øvelser, hvor studenterne skal finde de mest parsimoniske løsninger på et datasæt af karakterer, samt redegøre for problemerne imellem taksonomisk og fylogenetisk klassifikation. I forelæsningerne gennemgås

  • Principperne bag naturlig udvælgelse, samt andre evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter (genetic drift, gene-flow, mutation and selection)
  • Introduktion til populationsgenetik, populationsbiologi og kvantitativ genetik
  • Evolutionsbiologiens metodologiske og erkendelses-mæssige udvikling indtil begyndelsen af det 20. århundrede og konflikter med populationsgenetikken
  • Den Neodarwinistiske syntese
  • Tidlig klassifikation og oprindelsen af den hierarkiske klassifikation med hovedvægten lagt på Carl von Linné
  • Systematikken og evolutionsbiologien
  • Morfologisk systematik og udviklingen af systematikken i det 20. århundrede med hovedvægt på fylogenetisk systematik
  • Erkendelsen af DNA og udviklingen af den molekylære systematik i slutningen af det 20. århundrede

Formålet er at give den studerende forståelse af evolutionsbiologiske trends indenfor morfologisk og molekylær systematik, systematikken historisk og metodologisk med hovedvægten lagt på fylogenetisk systematik, grundprincipperne for taksonomisk klassifikation og dettes relation til og konflikter med evolutionær systematik, samt systematiske grupperinger og udvikling indenfor morfologisk og molekylær systematik

Læringsmål

Viden

Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne

  • Redegøre for den historiske forståelse for begreberne evolution, systematik og populationsbiologi samt hvordan betydningen og implikationen af disse har ændret sig igennem historien
  • Påvise kendskab til de basale evolutionære selektionsmekanismer, primært naturlig udvælgelse men også andre evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter (genetisk drift, gene-flow, mutation og selektion)
  • Redegøre for den Neodarwinistiske syntese
  • Redegøre for den historiske udvikling indenfor systematikken samt de vigtigste systematiksmetoder, især fylogenetisk systematik
  • Redegøre for de grundlæggende principper i Linnæisk klassifikation og forstå den hierarkiske opbygning af dette system
  • Redegøre for forskellene imellem systematik og taksonomi
  • Redegøre for molekylær systematik og dets implikationer for forståelsen af organismers slægtskabsforhold på basalt niveau

Færdigheder

  • Producere slægtskabsdiagrammer baseret på simple numeriske datasæt

Undervisningsform

  • Forelæsninger og praktiske øvelser

Omfang og forventet arbejdsindsats

150 timer

Eksamen

Prøver

Prøvens navnEvolution og populationsbiologi
Prøveform
Skriftlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelEvolution and Population Biology
ModulkodeK-BIO-B5-9
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kemi, Miljø og Bioteknologi
InstitutInstitut for Kemi og Biovidenskab
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet