Optimering af fysisk aktivitet og træning

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Projektarbejdet tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

I projektet skal de studerende designe og gennemføre en undersøgelse, hvor de registrerer/indsamler og analyserer relevante data med henblik på at kunne vurdere kroppens fysiske præstation. Projektet vil typisk omhandle fysiologiske, neurofysiologiske eller biomekaniske faktorer med betydning for fysisk aktivitet og træning. Undersøgelsen kan fokusere på præstationsændringer i den akutte arbejdssituation eller på præstationsændringer ved et korterevarende trænings- eller inaktivitetsforløb. Projektmodulet kan gennemføres ved anvendelse af tests i laboratorier eller ved felttests og sigter mod at ruste de studerende til at kunne evaluere fysisk præstationsevne hos forskellige individer. 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal have grundlæggende viden om: 

  • de fysiologiske, neurofysiologiske eller biomekaniske faktorer, der registreres i forbindelse med projektet 
  • de akutte og el. kroniske adaptationer, der optræder i kroppen ved fysisk aktivitet el. træning, og som har betydning for de faktorer, der indgår i projektet

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • anvende målinger og tests til at vurdere kroppens fysiske funktion i relation til fysisk aktivitet og træning 
  • indsamle relevante data fra valgte testformer i projektet 
  • analysere og præsentere de indsamlede data – med henblik på at kunne vurdere belastning under fysisk aktivitet og/eller træning 
  • vejlede om optimering af fysisk aktivitet og/eller træning, der indgår i projektet

Kompetencer

Den studerende skal kunne: 

  • tage ansvar for og kunne begå sig med forsøgspersoner under udførelse af laboratorie- eller felttests 
  • indsamle empiri relateret til enten fysisk aktivitet el. træning 
  • analysere og syntetisere indsamlede data i henhold til forsøgets design 
  • vurdere forsøgsdesign og resultater i relation til relevant faglitteratur
  • præsentere resultaterne i overskuelig form 
  • indgå i interne eller eksterne samarbejdsrelationer, hvor der skal måles på kroppens fysiske præstation

Undervisningsform

Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOptimering af fysisk aktivitet og træning
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Berit Lund Sørensen.

Fakta om modulet

Engelsk titelOptimising Exercise and Training
ModulkodeIDFIDR20B4_2
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
InstitutInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet