Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Projektarbejdet tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og
projektmoduler på tidligere semestre.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektmodulet understøttes med undervisning i kvantitative
herunder eksperimentelle metoder, som de studerende skal anvende i
arbejdet med egne idrætsprojekter. De studerende skal igennem den
understøttende undervisning og ved projektarbejde tilegne sig viden
og færdigheder om de anvendte kvantitative målemetoders styrker og
svagheder samt deres reliabilitet og validitet. De studerende skal
opnå evne til at reflektere over deres egen rolle og etiske
dilemmaer i processen med indsamling af kvantitative data samt
kritisk at vurdere valg og fravalg i deres eget
projekt.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal have grundlæggende viden om:
- forskellige hovedtyper af forskningsdesign, såsom case-kontrol
studier, kohorte studier, tværsnitsstudier og randomiserede
forsøg
- de forskellige forskningsdesigns styrker og
svagheder
- forskellige teorier, metoder og strategier til anvendelse ved
optimering af kroppens fysiske funktionsevne (herunder
indlæring)
- hvordan kroppens fysiske funktionsevne (herunder
indlæring) kan vurderes gennem målinger og tests
- fordele og ulemper ved at anvende survey-undersøgelser som
dataindsamlingsmetode
Færdigheder
Den studerende skal kunne:
- anvende spørgeskemaer, målinger og tests til at vurdere fysisk
funktionsevne (herunder indlæring), analysere og vurdere indsamlede
data i forhold til relevant teori og derigennem løse det
formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift
- anvende deskriptiv statistik til at præsentere data
- identificere faktorer i det konkrete idrætsfaglige
projektarbejde, der påvirker egen læreproces positivt og
negativt
Kompetencer
Den studerende skal kunne:
- identificere og argumentere for et idrætsfagligt problem, der
kan undersøges ved hjælp af kvantitative metoder
- anvende fysiologiske, neurofysiologiske eller biomekaniske
teorier til at analysere en problemstilling, formulere et problem
og opstille en løsningsmetode i relation til kroppens fysiske
funktionsevne (herunder indlæring)
- reflektere over indsamlede data samt formidle og diskutere
disse med inddragelse af fysiologiske, neurofysiologiske eller
biomekaniske teorier vedrørende kroppens fysiske funktionsevne
(herunder indlæring)
- selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til
kroppens fysiske funktionsevne (herunder indlæring)
- inddrage tidligere erfaringer med PBL i tilrettelæggelsen af et
problembaseret projektarbejde inden for idrætsområdet og omsætte
PBL-erfaringer til ny
praksis
Undervisningsform
Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Idrætsprojekt med kvantitative metoder |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte
semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved
administrative spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Berit Lund
Sørensen.