Anvendte kvalitative metoder

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med modulet er at give den studerende en indsigt i og viden om brugen af kvalitative metoder på tværs af erhvervsøkonomiske fagdiscipliner. På baggrund af dette er hensigten, at den studerende skal udvikle færdigheder og kompetencer inden for udvikling af kvalitative undersøgelsesdesign herunder brugen af forskellige former for dataindsamling, dataanalyse samt rapportering.

I valget mellem forskellige typer af undersøgelsesdesign skal de studerende reflektere over forskelligartede kvalitetskriterier i kvalitative undersøgelser.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • centrale tilgange til kvalitativt undersøgelsesdesign herunder dataindsamling.
  • centrale tilgange til kvalitativ dataanalyse samt kvalitetskriterier i kvalitative undersøgelser.
  • centrale tilgange til kvalitativ datarapportering og præsentation.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at eksemplificere og sammenligne forskellige tilgange til kvalitativ dataindsamling, analyse og rapportering.
  • at udvælge relevante og centrale kvalitative metoder og værktøjer til at undersøge teoretiske og praktiske erhvervsøkonomiske problemstillinger.
  • at argumentere videnskabeligt, praktisk og kontekstuelt for muligheder og begrænsninger inden for kvalitative metoder.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at tilrettelægge og designe en problembaseret undersøgelse af erhvervsøkonomiske problemstillinger baseret på brug af kvalitative metoder.
  • selvstændigt at gennemføre analyse af erhvervsøkonomiske problemstillinger gennem brug af kvalitative metoder.
  • at forene metodiske overvejelser fra kvalitative metoder med centrale teorier og videnskabsteori i forhold til en specifik erhvervsøkonomisk problemstilling.

Undervisningsform

For information se § 17.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Forudsætning for at deltage i eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i at udarbejde skriftligt materiale gennem modulet.

Prøver

Prøvens navnAnvendte kvalitative metoder
Prøveform
Mundtlig
Individuel eksamen.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelApplied Qualitative Methods
ModulkodeHDRED20214
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Revision
InstitutAAU Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet