Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
Nutidens elektroniske systemer kommunikerer mere og mere med
deres omgivelser samt indbyrdes med hinanden. Derfor er det vigtigt
at ingeniører forstår hvordan denne kommunikation foregår samt
hvordan forskellige teknologier og protokoller påvirker måden
hvorpå kommunikationen finder sted.
Formålet med dette modul er at give de studerende en
grundlæggende, men anvendelig, viden om kommunikationssystemer,
herunder hardware, modeller og protokoller. Dette er med henblik på
at gøre de studerende i stand til at analysere problemstillinger
relaterede til kommunikationssystemer og foretage relevante
designvalg. Efter at have gennemført dette modul skal den
studerende være i stand til at udvikle og implementere simple
applikationer der kommunikerer via netværk.
Læringsmål
Viden
- Have viden om standarder og teknologier indenfor grundlæggende
seriel kommunikation, såsom UART, ISP, I2C, RS232, RS485, Ethernet
etc.
- Have viden om relevante teknologier indenfor trådløs
kommunikation, såsom Bluetooth, IEEE 802.11 etc.
- Kunne forstå generelle netværksmodeller og -arkitekturer.
- Have viden om netværkssikkerhed
- Have viden om realtidsprotokoller og hvordan de anvendes.
- Kunne anvende relevante værktøjer til at simulere og modellere
centrale aspekter af kommunikationsnetværk.
- Kunne forstå /IP-protokol stack’en og være i stand til at
evaluere funktionaliteter i netværks-, transport- og
applikationslag.
- Kunne forstå OSI netværksmodellen og være i stand til at
tildele funktionaliteter til de relevante lag i modellen.
Færdigheder
- Kunne forstå de fire nederste lag i OSI-modellen; det fysiske
lag, data link laget, MAC-laget og netværkslaget, herunder hvordan
data kommunikeres horisontalt i et lag og vertikalt mellem
lag.
- Kunne forstå grundlæggende ”Medium Access Control”-principper,
såsom TDMA, token bus, round-robin, carrier sense multiple access
(with collision detection/collision avoidance) etc.
- Kunne forstå basale aspekter ved trådløs kommunikation,
herunder basal antennefysik.
- Kunne forstå forskellige modulations- og
demodulationsprincipper indenfor trådløs kommunikation, såsom AM/FM
og forskellige ”shift keying approaches”.
- Kunne anvende relevante værktøjer til modellering og simulering
af høj-niveau protokoller (svarende til sessions-, præsentations-
og applikationslaget i OSI-modellen)
Kompetencer
- Kunne analysere de kommunikationsmæssige aspekter i et
distribueret system og specificere og/eller designe et
communikationsnetværk der understøtter kommunikation i sådant et
system.
Undervisningsform
Forelæsninger, studiekredse, workshops, selvstudie
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kommunikation i elektroniske systemer |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |