Analoge kredsløb og systemer

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået i grundlæggende kredsløbsteori og dynamiske systemer, svarende til modulerne ”Kredsløbsteori og Dynamiske Systemer” og ”Dynamiske Elektroniske Systemer”

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formål:

Den verden vi befinder os i er analog af natur og derfor er det vigtigt at ingeniører er bekendte med analoge kredsløb og systemer, herunder hvordan de benyttes og hvilke begrænsninger de har. Det er essentielt at de studerende kender til analoge, såvel som digitale, kredsløb og systemer for at være i stand til at designe og implementere komplekse systemer på optimal vis.

Formålet med dette projektmodul er derfor at understøtte de studerendes forståelse af analoge kredsløb og systemer. Dette inkluderer kendskab til analoge komponenter og hvordan de anvendes, samt komponenternes modeller og begrænsninger. Projektet vil yderligere understøtte de studerendes evne til at anvende grundlæggende metoder til at regne på analoge kredsløb og systemer samt give de studerende en forståelse for i hvilket omfang disse metoder er valide at bruge.

Læringsmål

Viden

  • kunne demonstrere forståelse for de mest anvendte analoge elektroniske komponenter, deres anvendelse og deres begrænsninger.
  • kunne demonstrere forståelse for anvendte modeller og disses anvendelighed under betragtning af modellernes begrænsninger. 
  • kunne demonstrere forståelse for komponenters tolerancer og hvordan disse kan have indflydelse på et kredsløb og dets performance.
  • have kendskab til forskellige vejledertyper og aktivt bruge disse til videnstilegnelse.

Færdigheder

  • kunne anvende metoder (bl.a. fra lineær algebra) til beregning på analoge kredsløb og systemer, med henblik på at overholde designkriterier.
  • kunne anvende relevante og egnede modeller til at designe analoge elektroniske kredsløb og systemer.
  • kunne tage højde for komponenters tolerancer og centrale ikke-ideelle performance-karakteristika samt forklare hvilke tiltag, der kan anvendes i design af analoge kredsløb, for at begrænse effekterne af disse.
  • kunne anvende relevante metoder til at måle på, og karakterisere, elektroniske kredsløb og systemer samt overveje måleusikkerheder og reproducerbarheden forbundet med måleresultater. 
  • kunne dokumentere den målte performance af implementerede kredsløb og systemblokke på overskuelig vis.
  • kan gennemføre problemnedbrydning i mindre overskuelige delproblemer
  • kunne foretage et systematisk valg af metoder til videns tilegnelse i forbindelse med problemanalyse og problembearbejdning

Kompetencer

  • Kunne bruge relevante metoder til at specificere, designe, implementere, teste og dokumentere analoge elektroniske kredsløb og systemer.
  • velovervejet kunne opdele et system i delsystemer baseret på givne specifikationer, krav og reguleringer.
  • ud fra opstillede krav, være i stand til at vælge de bedst egnede kredsløbstopologier og argumentere for dette valg.
  • kunne reflektere over de modeller de har anvendt og bedømme anvendeligheden af disse i det omfang de er brugt.
  • kunne reflektere over de målemetoder de har anvendt og de måleusikkerheder der er forbundet med disse.
  • kunne analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres
  • kunne planlægge, styre og perspektivere et projektarbejde herunder forestå mødeplanlægning og uddelegering

Undervisningsform

Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnAnaloge kredsløb og systemer
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAnalogue Circuits and Systems
ModulkodeESNEITB3P4
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design