Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
Analyse og filtrering af signaler er en disciplin, der er en
forudsætning for alle specialiseringer i elektroniske systemer.
Disciplinen anvendes inden for automation, kommunikation,
multimedie systemer, m.m. Kursets formål er at understøtte den
studerende i at kunne forstå og anvende fundamentale matematiske
begreber, teorier og metoder med relation til diskret-tids signeler
og systemer. Desuden at forstå centrale begreber, teorier og
metoder til analyse og filtrering af digitale signaler, samt
anvende teorier og metoder til analyse og filtrering
af digitale signaler
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om fundamentale begreber inden for diskret-tids
signaler og systemer, herunder modulus og argument af komplekse
tal, den komplekse eksponentialfunktion, samplings-teori, foldning,
ompulsrespons, overføringsfunktion samt frekvensrespons,
differens-ligninger, stabilitet og kausalitet
- Skal have viden om Z-transformationen og den inverse
Z-transformation
- Skal have viden om basale begreber i relation til analoge
filtre, herunder filtertyper (LP, HP, BP og BS). Butterworth
approksimationen, filter-orden, 3dB-frekvens samt poler og
nulpunkter
- Skal have viden om teorier og metoder til
spektralestimering
- Skal have viden om teorier og metoder til design af digitale
filtre (IIR/FIR)
- Skal have viden om teorierne og metodernes begrænsninger
- Skal have viden om sammenhæng mellem analyse af signaler i
tids- og frekvensdomænet
- Skal have viden om teorier og metoder til transformation mellem
forskellige domæner
Færdigheder
- Skal kunne redegøre for tids- og frekvens-forholdene vedr.
sampling af tids-kontinuerte singaler
- Skal kunne redegøre for sammenhængen mellem foldning,
impulsrespons og overføringsfunktion
- Skal kunne redegøre for samt anvende Z-transformation og dens
inverse
- Skal kunne specificere et analogt Butterworth LP-filter og
redegøre for dets overføringsfunktion og frekvensrespons
- Skal kunne anvende teorier og metoder til spektralestimering
herunder DFT/FFT
- Skal kunne demonstrere sammenhæng mellem frekvensopløsning,
vinduesfunktioner og zero-padding
- Skal kunne anvende teorier og metoder til design af digitale
filtre
- Skal kunne redegøre for betydningen af faselinearitet og
gruppeløbtid
- Skal kunne redegøre for sammenhæng mellem filtres
pol-/nulpunktsdiagrammer og frekvensrespons
- Skal kinne designe, implementee og teste digiale filtre ud fra
givne specifikationer
- Skal kunne klargøre digitale filtre til praktisk implementering
og herunder kunne gøre brug af hensigtsmæssig filterstruktur,
kvantisering og skalering
Kompetencer
- Skal kunne diskutere grundlæggende teorier og metoder til
analyse og behandling af digitale signaler under anvendelse af
korrekt terminologi
- Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i forbindelse
med teoriernes og metodernes anvendelse i praksis
Undervisningsform
Forelæsninger, opgaver, selvstudie, studenteroplæg m.m.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Signalbehandling for computer ingeniører |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |