Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden opnået på 1. semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
De studerende skal gennem teoretisk og praktisk arbejde med en
udvalgt problemstilling tilegne sig viden indenfor det
ingeniørfaglige område: computerteknologier og computersystemer. De
studerende skal, ved brug af relevante metoder, dokumentere at den
pågældende problemstilling indgår i relevante samfundsmæssige
sammenhænge. Problemstillingen analyseres gennem nedbrydning i
delproblemer med henblik på at formulere en teknisk
problemstilling, der kan løses ved brug af et netværksbaseret
system. Den samlede løsning vurderes til sidst i den relevante
samfundsmæssige kontekst.
I forhold til 1. semester fokuseres der på dette semester i
højere grad på et system bestående af flere enheder, der
kommunikerer med hinanden og som har eksterne grænseflader.
Herudover skal modulet hjælpe den studerende med at få etableret en
solid forståelse af og erfaring med struktureret systemudvikling,
hvori der indgår analyse, design, implementering og test. Det
udviklede system skal også omfatte en enkel brugergrænseflade.
.
Læringsmål
Viden
- have viden om teorier og metoder vedr. socket programmering på
embedded systemer
- have kendskab til anerkendte principper for dokumentation af
programmer og netværksbaserede løsninger
- have kendskab til ydelsesmetrikker indenfor netværk og
kommunikation
- have kendskab til OSI modellen og mekanisme bag den mest
anvende kommunikationsprotokoller
- udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan
redegøres og argumentere for projektets teori og metode; herunder
både valg og fravalg.
- beherske den relevante fagterminologi
Færdigheder
- være i stand til at identificere, analysere, formulere og
bearbejde problemstillinger inden for fagområdet ved brug af
kontekstuelle og tekniske analysemetoder
- være i stand til, på baggrund af ovenstående, at kunne opstille
en kravspecifikation og med udgangspunkt heri kunne teste det
færdige system og afgøre om kravspecifikationen er overholdt
- kunne nedbryde den givne problemstilling i et antal
delproblemer og vise en systematisk behandling af disse.
- have færdigheder til at planlægge hvordan de enkelte
delproblemer kan distribueres i et netværksbaseret system.
- kunne implementere dele af den valgte løsningsmodel på
indlejrede systemer.
- være i stand til at implementere interfaces til relevante
eksterne grænseflader.
- kunne opstille krav til og implementere en enkel
brugergrænseflade som understøtter projektet.
- være i stand til at opstille en valideringsplan samt
testprocedurer for de enkelte delsystemer samt det samlede
system.
- kunne gennemføre en metodisk og konsekvent faglig vurdering af
de opnåede resultater og disses pålidelighed og gyldighed.
- kunne formidle viden og færdigheder med korrekt brug af
fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en
projektrapport
- kunne analysere og modellere egen læreproces under inddragelse
af relevante analysemetoder og erfaringer fra P0 og P1.
- være i stand til at analysere en teknisk-naturvidenskabelig
problemstilling under hensynstagen til teknologiske og
samfundsmæssige sammenhænge, og kunne vurdere de teknologiske og
samfundsmæssige konsekvenser af foreslåede
problemløsninger
Kompetencer
- have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge,
strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager
udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsmæssig relevant
problemstilling, og hvori computerteknologier og computersystemer
indgår som centrale elementer
- have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at indhente
den fornødne viden af samfundsmæssig såvel som teknisk karakter, og
være i stand til at formulere modeller af afgrænsede dele af
virkeligheden på et sådant abstraktionsniveau, at modellerne kan
anvendes i design, implementering og test af et samlet system der
skal leve op til givne krav
- være i stand til at bedømme og tage ansvar for
naturvidenskabelige og tekniske løsninger i et samfundsmæssigt
perspektiv.
- kunne generalisere og perspektivere erfaringerne med
projektplanlægning og samarbejde med henblik på det videre
studieforløb
Undervisningsform
Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger,
o.l.
Projektgruppen skal udarbejde en rapport og en procesanalyse
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Netværksbaseret databehandling |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |