Modulet har fokus på socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier herunder. Der lægges vægt på sociale problemer samt forebyggende indsatser og helhedsorienteret undersøgelsesarbejde. Der inddrages metoder og redskaber knyttet hertil. Der introduceres til det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde.
Modulet er placeret på 3. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved udvikler deres problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer.
På modulet udvikler de studerende deres viden om og evner til at kunne arbejde problemorienteret med autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på at relatere modulets indhold og læringsmål til beskrivelse, analyse og vurdering af autentiske problemer gennem brug af cases, øvelser, praksisnær undervisning m.m., hvor de studerende arbejder selvstændigt individuelt og/eller i grupper. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer i relation til professionsudøvelsen, og at de de studerende gennem problemorienteret samarbejde i grupper kan udvikle egne kompetencer i relation til udførelsen af opgaver og i anvendelsen af metoder knyttet til udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
Modulet indgår i den samlede opbygning af grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden praktikken.
15 ECTS (heraf er 1,5 ECTS er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold og 5 ECTS er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier).
Prøvens navn | Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Work with Vulnerable Children and Young People, as well as Children and Young People with Disabilities and their Families |
Modulkode | BASRG202024 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |