Modulet har fokus på udvikling af det sociale arbejde gennem dokumentation, kvalitetssikring og evaluering. Der lægges vægt på forskellige projektarbejdsmetoder, innovation og socialt entreprenørskab. Der inddrages relevante perspektiver, teorier og metoder til dokumentation, evaluering samt kvalitetssikring.
Modulet er placeret på 4. eller 5. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved opnår problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer i relation til professionsudøvelsen.
På modulet opnår de studerende viden om og selvstændige evner til at kunne arbejde problemorienteret med komplekse autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på at de studerende kan reflektere selvstændigt, analytisk-kritisk, forskningsbaseret og metodisk bevidst over udviklinger af det sociale arbejde med henblik på at kunne indgå i og bidrage til udviklingen af konkrete komplekse indsatser. De studerende arbejder med en problembaseret opgave i grupper, således at de opnår kompetencer til at kunne arbejde med udvikling af sociale indsatser i samarbejde med fagfæller og under inddragelse af brugergrupper og –perspektiver. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer.
Modulet bygger ovenpå 1.-3. semester, men er kendetegnet ved, at de studerende nu udvikler selvstændige kompetencer til at arbejde problemorienteret med professionens kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling.
15 ECTS
Prøvens navn | Socialt arbejde – kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Work – Quality Assurance, Evaluation and the Enhancement of Practice |
Modulkode | BASRG202015 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår og Efterår
Modulet kan læses på 4. og/eller 5. semester |
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |