Socialpsykologi

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Hensigten med dette valgfag er, at de studerende opnår et bredt indblik i det socialpsykologiske felt for derigennem at få en mulighed for at anvende en række socialpsykologiske teorier på aktuelle problemstillinger særligt i relation til menneskets identitets- og meningsskabelse. De studerende opøves således gennem kursusrækken i evnen til at reflektere over sådanne socialpsykologiske teorier og anvende disse i relation til konkrete socialpsykologiske problemstillinger.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre
I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers sociale relationer og samhandling er grundlag for skabelse af identitet, hverdagsliv og samfund. Socialpsykologien ligger i grænseområdet mellem sociologi og psykologi, og valgfaget vil således trække på begge fagområder. Socialpsykologiens bidrag til sociologien er, at sociologen bliver bedre rustet til at forstå, hvad der foregår i det sociale liv på det ”menneskenære” niveau. Det er forskelligt, hvor grænserne trækkes og hvilke teoretikere, der inddrages i det socialpsykologiske område. Det afhænger af, om der er tale om en sociologisk orienteret eller en psykologisk orienteret socialpsykologi. Dette valgfag vil introducere centrale tematikker og problemstillinger inden for socialpsykologien, hvor hovedvægten vil ligge på den sociologiske socialpsykologi. I forelæsningsrækken vil et kerneområde være skabelse af identitet, hvilket vil blive belyst både via forskellige teorier om identitet, via socialisering, kognition, læring, sociale normer og gruppeprocesser.

Læringsmål

Viden

  • Opnår viden indenfor valgfagets temaområde på et grundlæggende niveau

Færdigheder

  • Kan formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for valgfagets emneområde
  • Kan belyse, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger inden for den valgfagets temaramme i et sociologisk perspektiv

Kompetencer

  • På selvstændigt grundlag kan reflektere over centrale problemstillinger inden for valgfagets tema herunder konkurrerende perspektiver, metoder og anvendelsesområder.

Undervisningsform

Modulet er et teoretisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSocialpsykologi
Prøveform
Skriftlig
Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelSocial Psychology
ModulkodeBASOC202013D
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Sociologi
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet