Bachelorprojekt

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset almenpsykologisk emne. Temarammen ligger i forlængelse af modulerne på studiets første to år. Bachelorprojektet er teoretisk og indebærer formulering og bearbejdning af en almenpsykologisk problemstilling der inddrager

  1. social- og/eller personlighedspsykologi og
  2. kognitions-, og/eller udviklings- og/eller biologisk psykologi.

Problemstillingen skal inddrage mindst to forskellige teoretiske perspektiver. Den valgte problemstilling skal ligeledes kortfattet indlejres psykologihistorisk (fænomenhistorie og/eller forskningshistorisk) og videnskabsteoretisk.

Der kan indgå egen empiri i projektet, men dette er ikke påkrævet.

Den valgte problemstilling kan omhandle fænomener fra såvel normalpsykologien som den afvigende psykologi eller psykopatologien for så vidt som disse fænomener kan bringes under en almenpsykologisk synsvinkel eller anvendes til at belyse almenpsykologien.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem bachelorprojektet opnå viden om og forståelse af

  • teori og metode inden for udvalgte aspekter af

1) social- og/eller personlighedspsykologi og

2) kognitions- og/eller, udviklings- og/eller biologisk psykologi

  • hvordan på den ene side social- og personlighedspsykologi og på den anden side kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi forbindes teoretisk
  • udvalgte relevante aspekter af psykologihistorien (fænomenhistorien og/eller forskningshistorien) og psykologiens videnskabsteori

Færdigheder

Den studerende skal gennem bachelorprojektet opnå færdigheder i

  • at formulere og vurdere en interessant teoretisk eller empirisk problemstilling inden for almenpsykologien samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller 
  • at anvende almenpsykologiens videnskabelige metoder og redskaber på en teoretisk eller empirisk problemstilling, der inkluderer

1) social- og/eller personlighedspsykologi og

2) kognitions- og/eller udviklings- og/eller biologisk psykologi at kunne bringe mindst to teoretiske perspektiver på en valgt problemstilling i anvendelse

  • at syntetisere forskellige teoretiske perspektiver
  • at kunne indlejre en problemstilling psykologihistorisk (fænomen og/eller forskningshistorisk)
  • at kunne analysere udvalgte videnskabsteoretiske aspekter af en almenpsykologisk problemstilling og
  • at kunne formidle almenpsykologiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Den studerende skal gennem bachelorprojektet opnå kompetencer til

  • at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum
  • selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
  • at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i almenpsykologiske læringsmiljøer samt at kunne bidrage til organiseringen af et produktivt samarbejde i fællesskab med projektvejlederen
  • at kunne reflektere over egen faglig progression inden for det almenpsykologiske fagområde samt 
  • at kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse, hvor almenpsykologien er relevant

Undervisningsform

I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med en forelæsningsrække og/eller seminarundervisning.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • For at blive indstillet til det mundtlige forsvar af bachelorprojektet skal den studerende have bestået et seminar igennem tilfredsstillende aktiv deltagelse som beskrevet i semesterplanen.
  • Deltagelse i seminaret kan afløses af en bunden skriftlige hjemmeopgave.

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
Mundtlig på baggrund af bachelorprojektet.

Den mundtlige del af prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende,
eksaminator og censor med udgangspunkt i det af én eller flere studerende udarbejdede
bachelorprojekt.

Den mundtlige prøve indledes med et oplæg fra den/de studerende, som maksimalt forventes at vare 5 minutter pr. studerende.


Pensumramme: 1750 standardsider ikke for snævert afgrænset vejledergodkendt, selvvalgt
litteratur i tilknytning til projektet

Sidetal:

En projektrapport på:
• 15-25 sider for individuelt udarbejdede projektrapporter
• 40-50 sider for to studerende
• 50-70 sider for tre studerende
• 60-80 sider for fire studerende
• 70-90 sider for fem studerende
• 80-100 sider for seks studerende



Resumé: Der udarbejdes et resumé på engelsk. Resuméet skal være på højst 2 sider og indgår i helhedsvurderingen af projektet.

En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag.

Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning.

Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.
ECTS20
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBachelor Project
ModulkodeBAPSY202016
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
6. semester
ECTS20
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske Fakultet