Kvalitativ forskningsmetodologi

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kurset omfatter:

  • teori vedrørende kvalitative forskningsmetoder i forhold til videnskabsteoretiske problemstillinger
  • teori omkring kvalitative forskningsprojekter i forskellige sammenhænge
  • viden om typiske faser og relevante begreber i kvalitative empiriske projekter
  • brugen og relevansen af forskellige kvalitative data indsamlingsmetoder
  • etiske forhold i kvalitative projekter.

Seminarerne med kvalitative forskningsøvelser omfatter:

  • introduktion til og øvelse i at beherske basale kvalitative empiriindsamlings- og analysemetoder
  • anvendelse af viden om kvalitative metoder, udførelse og design af en kvalitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af problemstillinger samt færdigheder i bearbejdning af data og formidling af resultater og teori
  • Praktisk erfaring med en eller flere specifikke kvalitative forskningsmetoder.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af

  • teoretiske forhold i forbindelse med kvalitative forskningsmetoder
  • kvalitativ empiri gennem hele forskningsprocessen
  • forskellige tilgange til analysen af kvalitativt materiale
  • opbygning af en kvalitativ forskningsrapport
  • faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • at reflektere over og indplacere forskellige kvalitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger
  • at vurdere kvalitative problemstillinger gennem forskningsprojektets faser med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger for problemstillingerne
  • grundlæggende praktisk erfaring med anvendelsen af kvalitative forskningsmetoder og samtaletekniske færdigheder og
  • at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i kvalitative studier samt at kunne forholde sig kritisk til centrale begreber i kvalitativ forskning som f.eks. validitet, analytisk generalisering osv.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved forskellige kvalitative forskningsmetoder
  • at reflektere over processen og egen andel i forskningsprocessen samt
  • gøre sig etiske overvejelser i forhold til den kvalitative forskningsproces

Undervisningsform

I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med forelæsninger og seminarer med kvalitative forskningsøvelser.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKvalitativ forskningsmetodologi
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven består i tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75% tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Disse opgaver kan bl.a. indebære aktiv deltagelse i igangværende forskningsprojekter (participant pools), som specificeres i semesterplanen.

Syge- og re-eksamen:
Skriftlig.
Prøven er individuel.
Prøven er en bunden 72 timers hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet.

Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler:
Den studerende må bruge pensumlitteratur og egne noter, både i papirformat og elektronisk fil.
Internet og online filer må ikke benyttes.
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelQualitative Research Methodology
ModulkodeBAPSY20164
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
2. semester
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet