Policy analyse, velfærdsstat og arbejdsmarked

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet er at give den studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om forskellige analytiske tilgange til policy analysen samt velfærdsstatens og arbejdsmarkedets institutionelle opbygning og betydningen heraf for samfundets måde at fungere på.

I modulet bygges videre på undervisningen i modul 3, Politologisk grundkursus.

Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende policy analyse samt velfærdsstatens og arbejdsmarkedets opbygning, funktionsmåde og forandring. Centralt står 1) præsentation af policy analysen som flere analytiske tilgange, 2) præsentation af udvalgte velfærdsstatslige policy områder, 3) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning, 4) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 5) aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration.

Læringsmål

Viden

  • viden om policy-analysen som analytisk tilgang til studiet af policy-cyklen
  • indsigt i og viden om velfærdsstatens og arbejdsmarkedets opbygning og funktionsmåde
  • indsigt i og viden om velfærdsstatens og arbejdsmarkedets fremvækst og historiske forudsætninger
  • indsigt i og viden om velfærdsstatens idealer (det ’gode liv’), mål og virkemidler
  • indsigt i og viden om velfærdsstatens effekter, bl.a. i form af ulighed, tillid, social kapital mv.
  • indsigt i og viden om aktuelle udfordringer og nye udviklingsveje i velfærdsstaten og på arbejdsmarkedet

Færdigheder

  • færdigheder i at kunne anvende en bred vifte af teorier om velfærdsstaten og arbejdsmarkedet
  • færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder
  • færdigheder i at anvende forskellige policy analytiske tilgange samt andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger

Kompetencer

  • kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger

Undervisningsform

Forelæsninger med tilknyttede øvelser

Omfang og forventet arbejdsindsats

5 ECTS

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen.

Prøver

Prøvens navnPolicy Analyse, velfærdsstat og arbejdsmarked
Prøveform
Skriftlig
Ingen ud over de generelle adgangskrav for uddannelsen. Det vil være en fordel at have deltaget i modulet Politologisk grundkursus
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPolicy Analysis, Welfare State and Labour Market
ModulkodeBAPAS201711
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Politik & Administration og Samfundsfag
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet