Tema: Offentlig service og digital selvbetjening: Dette semester fokuserer på digitalisering af offentlige serviceydelser og de datalogiske, organisatoriske, forvaltningsmæssige og forandringsmæssige problemstillinger der er knyttet hertil.
Omhandler generelt offentlig forvaltning og forvaltningsret og mere specifikt den rolle som e-Government og digitalisering spiller i offentlig forvaltning. Herunder også digital infrastruktur og modenhedsmodeller for e-Government.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori,
metoder og praksis inden for ”organisation og ledelse”, herunder
specifikt offentlig forvaltning, forvaltningsret og e-Government
set i et forvaltningsmæssigt perspektiv: Fx principper for god
forvaltning og hvordan disse principper påvirker og stiller krav
til e-Government initiativer.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere
over teorier, metoder og praksis inden for offentlig forvaltning og
e-Government, og således fx kunne indarbejde forvaltningsretslige
principper i udformningen af digitale sagsbehandlingsløsninger og
selvbetjeningsløsninger.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller inden for offentligforvaltning og e-Government, herunder fx analysere om konkrete offentlige digitaliseringsstra-tegier er realistiske set i forhold til et givet modenhedsniveau inden for e-Government.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Gennem tilegnelse af viden
om forvaltning, forvaltningsret og e-Government styrkes de
studerendes muligheder for at overskue og håndtere den kompleksitet
der er forbundet med at digitalisere fx offentlige serviceydelser.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Gennem forståelse for
forvaltning og forvaltningsret øges de studerendes forudsætninger
for at forstå og samarbejde med administrative ledere og
sagsbehandlere i forbindelse med gennemførelse af tværfaglige
digitaliserings- og innovationsprojekter.
Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af
udgangspunktet for projekt-arbejdet på dette semester. Der vil
derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de
studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår
således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de
studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete
metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges
som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere
læring.
Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier
og metoder præsente-res, og opgaveløsning. Undervisning baseres på
en kombination af lærebøger og videnskabe-lige artikler således, at
de studerende på udvalgte områder får adgang til international
forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området,
samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler
inden for dette fag.
Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige
virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne
ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og
de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.
Prøvens navn | Modul 6: Organisation og ledelse 2: Offentlig forvaltning og e-Government |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Module 6: Organisation and Management 2: Public Administration and e-Government |
Modulkode | BAID20146 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Digitalisering |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |