Målet er at give deltagerne redskaber til at fremfinde, vurdere og arbejde med såvel arkivalier/kildemateriale som den materielle kulturarv (både den faste og den flytbare), herunder land- og bymiljø. Deltagerne trænes således i at arbej-de med primært kildemateriale (skriftligt og/eller eksempler på materiel kulturarv og bygningsmiljø).
Modulet skal introducere institutionen arkiv og arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) samt introducere redskaber til at benytte arkiverne (søgedatabaser, registraturer og andre indgange). Der gives eksempler på de mange forskellige typer af informationer, arkiver rummer, og eksempler på, hvordan de kan benyttes i konkrete historiske undersøgelser. Herudover introduceres nogle af de mange digitale og digitaliserede kilder, der er tilgængelige via internettet og der introduceres til metoder til at vurdere disse.
Modulet introducerer desuden idéer om den materielle kulturarv og dens anvendelse (herunder idéer om materiali-tet) og introducerer redskaber til at fremfinde denne (databaser m.v.) Der gives eksempler på forskellige typer af den materielle kulturarv og vises eksempler på, hvordan denne kan benyttes i konkrete undersøgelser. Undervisningen har form af seminarundervisning. Med baggrund i disse introduktioner skal deltagerne derefter finde utrykt skriftligt kildemateriale og/ eller eksempler på materiel kulturarv, som er relevant for belysning af en selvvalgt historisk problem-stilling, og endeligt anvende dette materiale til at analysere og besvare denne problemstilling.
Seminar og workshops med oplæg fra studerende og underviser(e), hvor praktiske øvelser, casestudier og ekskursio-ner indgår som en central del af undervisningen.
10 ECTS
Prøvens navn | Introduktion til brug af arkiver og materiel kulturarv samt forskningsøvelse |
Prøveform | Skriftlig
De studerende får udleveret en problemformulering, som skal
besvares som en individuel,
bunden, skriftlig ugeopgave. Opgavens omfang: max. 15 normalsider. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Introduction to Archives, Material Cultural Heriatage and Research Practice |
Modulkode | BAHIS201718 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Historie |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 400 sider, samt ikke- skriftligt materiale. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamensopgaven, ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca. 1000 sider samt ikke-skriftligt materiale.