Modulets indhold, forløb og pædagogik
Erhvervsøkonomisk modul består af fagelementerne: Generel
Erhvervsøkonomi, Information Management og Informations systems,
Videnskabsteori og Metode samt projekt.
Generel Erhvervsøkonomi: At introducere
den studerende til grundlæggende erhvervs - og virksomhedsøkonomi.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i virksomhede og
organisationers interessenter, mål, ressource og omgivelser.
Herefter diskuteres ledelse og organisering, produktion,
marketing/salg, økonomi/regnskab, humane ressourcer,
globalisering, innovation og entreprenørskab.
Information Management og Informations systems:
At give den studerende en grundlæggende indføring i Information
Management og Information Systems, der er relevante for
erhvervsøkonomiske studier.Fagindholdet omfatter en række
grundlæggende it kompetencer, der bredt dækker en række centrale
it-mæssige kompetencer inden for det erhvervsøkonomiske område.
Videnskabsteori og Metode: At give den
studerende en grundlæggende indføring i videnskabsteoretiske
problemstillinger, der er relevante for erhvervsøkonomiske studier.
Fagindholdet omfatter videnskabsteoretiske begreber som paradigme,
ontologi og epistemologi og disses kobling til erhvervsøkonomiske
problemstillinger. Derudover metodiske tilgange til på
videnskabeligt niveau at forstå og løse erhvervsøkonomiske
problemstillinger. Der vil blive draget paralleller mellem centrale
videnskabsteoretiske begreber og konkrete organisatoriske
problemstillinger.
Projekt: Projektmodulet giver den studerende
mulighed for at arbejde problemorienteret og udarbejde et projekt,
der giver de studerende en bredere og/eller dybere indsigt i
modulets tilhørende fag. Den PBL baserede pædagogik skal sikre, at
der er udarbejdet en central problemformulering, der udspringer af
en reel undren over en, gerne tværfaglig, problemstilling. Det
faglige indhold i projektet skal primært tage udgangspunkt i den
problemformulering, den studerende har udarbejdet. Dette skal ske
med udgangspunkt i de tre studiefagsmoduler Introduktion til
erhvervsøkonomi, Informationsledelse og informationssystemer og
Videnskabelig metode, der danner temarammen for projektarbejde.
Læringsmål
Viden
- Centrale erhvervsøkonomiske problemer, begreber og
perspektiver
- Det erhvervsøkonomiske fagområdes bredde og kompleksitet
- Centrale informationssystemers begreber og teorier
- At reflektere over informationssystemernes begreber ud fra
forskellige perspektiver, hvor formålet er at kunne diskutere
informationssystemernes brug og deres begrænsninger og at kunne
give eksempler
- At blive i stand til at diskutere og sammenligne forskellige
informationssystemers koncepter i den organisatoriske og
samfundsmæssige kontekst
- Hvorfor information er vigtig - og dermed få indsigt i
betydningen af informationssystemer. Hvad er vigtige egenskaber for
information? Hvordan informations- og informationssystemer vedrører
strategi, og hvordan forskellige informationssystemer passer ind i
virksomhedens samlede it arkitektur
- Centrale videnskabsteoretiske begreber som; paradigme,
ontologi, epistemologi, slutning og sandhed
- Hvordan begreberne kan anvendes i projektarbejdet i forbindelse
med løsningen af en konkret problemstilling
- Problembaseret videnskabeligt projektarbejde
- Hvordan en empirisk og/eller teoretisk erhvervsøkonomisk
problemstilling identificeres, behandles og indløses på en
systematisk og velovervejet måde
Færdigheder
- Reflektere over begrebernes og perspektivernes
anvendelsesmuligheder og begrænsninger ud fra en PBL pædagogik,
herunder at anvende dem i forbindelse med erhvervsøkonomiske og
organisatoriske problemstillinger.
- Være i stand til at kunne kommunikere med dataloger.Der vil
blive undervist i udvikling af informationssystemer generelt set og
mere detaljeret i modellering af
informationssystemer (modellering vil være det vigtigste emne
for øvelserne)
- De studerende vil blive introduceret til informationssystems
relaterede teorier, såsom teknologi accept model og udbredelsen af
innovation teori. ERP-systemer og e-handel vil blive grundigt
belyst
- Arbejde med videnskabsteoretiske begreber som paradigme,
ontologi, epistemologi, slutning og sandhed metodisk i forbindelse
med erhvervsøkonomiske og organisatoriske problemstillinger
- Gennemføre et problembaseret videnskabeligt projektarbejde
inden for projektarbejdets faglige temaramme (jf. de tre
studiefagsmoduler nævnt ovenfor), herunder skal de studerende
kunne:
- udarbejde og afgrænse en problemformulering,
- udvise videnskabsteoretisk og metodisk refleksion, herunder kunne
reflektere over og begrunde, hvordan problemformuleringen kan
behandles og indløses på en systematisk og velovervejet måde,
- indsamle/generere, kritisk vurdere og anvende relevant empiri,
- indsamle, kritisk vurdere og anvende relevant
litteratur/teori fra bøger, tidsskrifter og andre kilder,
- behandle problemformuleringen på en systematisk og
velovervejet måde, herunder kunne gennemføre en relevant analyse,
tolkning, syntese og/eller diskussion,
- udarbejde en konklusion i forhold til problemformuleringen,
herunder hvis relevant udforme forslag til løsning(er) på det
behandlede problem og diskutere implementering af løsning(er), hvis
dette ligger inden for projektets rammer
Kompetencer
- Syntetisere hvordan viden om og refleksion over de forskellige
begreber og perspektiver tilsammen gør det muligt at forstå og
arbejde med problemstillinger, der relaterer sig til virksomheder
og organisationer
- Inddrage centrale elementer fra forskellige
videnskabsteoretiske perspektiver i deres fortsatte
kursusaktiviteter samt projektskrivning
- Være i stand til at integrere de erhvervsøkonomiske termer i en
videnskabelig metodisk kontekst
- Formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt
sprog, der overholder videnskabelige konventioner med hensyn til
argumentation og dokumentation,
- Reflektereover styrker og svagheder såvel som muligheder og
begrænsninger i projektarbejdet,
- Relatere projektarbejdet til semestrets pensum og målene for de
tre studiefagsmoduler: Introduktion til Erhvervsøkonomi,
Informationsledelse og informationssystemer og Videnskabelig
metode
Undervisningsform
- Forelæsninger
- Projektarbejde
Omfang og forventet arbejdsindsats
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- Projektet afleveres rettidigt
Prøver
Prøvens navn | Erhvervsøkonomisk modul |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Aflevering af projektet sker i Digital eksamen. Hvis projektet
afleveres for sent, mister den studerende retten til at gå til
eksamen og har brugt et eksamensforsøg jf. eksamensordningens § 4.3
om projektaflevering.
Af projektforsiden skal fremgå gruppenummer og navne på
gruppemedlemmerne.
Projektet må for en gruppe max. fylde 35 normalsider, eksklusiv
bilag som max må fylde 5 normalsider. En normalside svarer til max
2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum osv.) Det er
sidetallet, som gælder i udregningen.
Afleveres der flere sider end tilladt, må censor og eksaminator
stoppe med at læse, når de kommer til max. sidetal |
ECTS | 20 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |