Kurset handler om de processer, som leder frem til dannelsen af standarder, og de effekter standarder har på byggeprocessen og de aktører, som indgår. Mere specifikt drejer kurset sig om IKT-standarder i relation til byggeri, herunder bips og BIM og kommunikation vedrørende materialer og processer. Kurset koncentrerer sig om IKT-standarder og kommunikation i byggeriet. Kurset har på den ene side fokus på de processer og interesser, som fører frem til dannelsen af standarder, herunder økonomiske interesser og organisationer. På den anden side har kurset fokus på de effekter, som standarderne har mht. at effektivisere byggeriet men også mht. de positioner, som de forskellige aktører kan indtage i byggeprocessen. Der vil være oplæg fra personer i byggeriet som arbejder med standardisering
Kurset tager udgangspunkt i generelle diskussioner om standardiseringsprocesser og effekter af standardisering, herunder
De eksempler der arbejdes med i kurset vil især omhandle IKT i byggeriet. Og kurset vil give et indblik i, hvordan standardiseringsprocesserne finder sted indenfor byggeriet i Danmark og internationalt.
Formål:
Formålet er at give de studerende indsigt i standarders, klassifikationssystemers og normers betydning, grundlag, udvikling og implementering, og relationerne mellem standardisering/klassifikation og innovation. Kurset har særlig fokus på den betydning, som IKT-standarder har for byggeriet, og på kommunikation vedrørende materialer og processer.
Begrundelse:
Standarder og klassifikationssystemer (taksonomier) er en integreret del af al teknologi; de har en positiv indflydelse på økonomien ved at fungere som spilleregler for forskellige markeder, hvor de er en del af reguleringen af produkter og processer. Fælles standarder udgør generelt en væsentlig forudsætning for forretningsmæssige aktiviteter og for koordineringen mellem forskellige parter i en produktionskæde. Der kan være tale om markedsstandarder, frivillige standarder som aftales i standardiseringsorganisationer eller lovmæssigt fastsatte standarder. Klassifikationssystemer har stor betydning for byggeriets arbejdsprocesser, og byggeriet har gennem en årrække arbejdet med normer og standarder med henblik på kvalitetssikring, sikkerhed og forøget produktivitet.
Kurset vil bestå af forelæsninger og klasseundervisning, studiekredse, workshops, og øvelser.
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers studieindsats.
Prøvens navn | Standarder og standardisering |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mini-rapport som grundlag for en mundtlig eksamen. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Standards and Standardization |
Modulkode | B-LIB-K3-12 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Byggeri, By og Miljø |
Institut | Institut for Byggeri, By og Miljø |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |