Modulets indhold, forløb og pædagogik
Indhold:
Det problemorienterede projektarbejde skal tage udgangspunkt i
et konkret bygge- eller anlægsprojekt, en byggeorganisation, en
virksomhed, eller et IT-projekt i en
bygge-virksomhed. Projektarbejdet skal omfatte:
- Udvikling af empirisk funderet problemstilling med refleksion
af relevant teoretisk materiale; dvs. problemstillingen skal tage
udgangspunkt i eller inddrage konkret empirisk materiale fra
virksomheder eller institutioner, som de studerende skal indhente,
anvende, analysere og formidle igennem projektet. De studerende
skal som et element, indhente information gennem udførelse af
(mindst to) interviews.
- Projektet skal have et tydeligt problemdesign som redegør for
den teori og metode der anvendes i projektet, og hvor teoriens
betydning for problemstilling, projektstruktur, analyse og
vurdering skal fremgå, ligesom der skal redegøres for metodiske
aspekter og overvejelser i projektarbejdsprocessen.
- En analyse af relationer mellem data/information og
arbejdsprocesser i et konkret byggeprojekt (eller virksomhed,
byggeorganisation, eller lignende), herunder diskussion af
teknologiens betydning for processer og aktiviteter, og vice versa
– dvs. den faglige og organisatoriske praksis’ betydning for
anvendelse af teknologi (eksempelvis relationer mellem digitale
teknologier og konkret lokal praksis på en tegnestue, i en
rådgivervirksomhed, hos en udførende, i en bygherreorganisation,
hos en leverandører eller anden byggefaglig virksomhed, og
identifikation og vurdering af effekterne på produkternes kvalitet
eller processernes effektivitet).
Formål:
Projektenheden skal sætte de studerende i stand til at analysere
teknologiers rolle i byggeorganisationer eller byggeprojekt. Midlet
hertil er problemorienteret projektarbejde med fokus på relationer
mellem den byggefaglige opgave, informationsteknologi og det
konkrete organisering der kan iagttages på arbejdspladsen. Under
inddragelse af empiri skal de studerende udføre en af analyse af
socio-tekniske relationer. Analysen skal have fokus på
informationers og informationsprocessers betydning for
arbejdsopgaver og organiseringen af arbejdet, og af
arbejdsprocessers og professional praksis betydning for anvendelse
af teknologi og teknologisk baseret information. De studerende skal
beskrive data/informations-produktion og anvendelse i forskellige
arbejdsopgaver, og vurdere digitaliseringens indflydelse på
opgaver, organisation, kompetencer, kommunikation, eller lignende.
Det problembaserede projektarbejde skal bringe de studerende i
stand til at kunne anvende en af flere metoder til organisering af
gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter,
forstå forskellige metoder til tilegnelse af viden i forbindelse
med projektarbejdet og analysere egen læreproces.
Begrundelse:
Projektenheden skal understøtte udviklingen af analytiske
kompetencer, og udvide forståelsen for sammenhænge mellem
byggeprocesser, digitale teknologier, dataformer og arbejdsopgaver
i byggeprocessen, samtidig med at være en læreproces i det
problembaserede projektarbejde. Projektenheden skal skabe den
fornødne baggrund for det videre studieforløb, hvorfor kompetencer
indenfor metode, arbejdsproces og teorianvendelse vægtes højt i
enheden
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om problemorienteret projektarbejde, og
udvikling af analytiske problemstillinger og kunne anvende denne
viden til design og udførelse af en undersøgelse af en selvvalgt
problemstilling.
- Have kendskab til videnskabsteori og videnskabelig metode i
design og udførelse af en videnskabelig analyse, samt betydningen
af disse for indsamling og tolkning af empiriske
data.
- Skal have (domæne-)viden om digitale værktøjer i byggeriet, om
byggepraksis og om arbejdsprocesser i et konkret byggeprojekt,
byggevirksomhed, -organisation eller lignende.
- Skal have viden om byggefaglige praksisser, socio-teknisk teori
og om relationer mellem teknologi, organisation, arbejdsopgaver og
informationsprocesser.
Færdigheder
- Skal kunne redegøre for sociale og faglige gruppers forskellige
teknologiske forståelsesrammer og for disses betydning for den
samlede effektivitet i udførelsen af en byggeopgave.
- Skal kunne planlægge, udføre og analysere interviews med
relevante aktører, og anvende interviewbaserede informationer på en
videnskabelig meningsfuld måde i projektrapporten
- Skal kunne anvende viden om byggeprocesser og byggepraksis til
at identificere og analysere specifikke teknologiske udfordringer i
konkrete projekter.
Kompetencer
- Skal kunne redegøre for den i projektet anvendte teori; både
videnskabsteori, og domæne teori, og sætte disse i relation til den
undersøgte problemstilling.
- Skal i det problemorienterede projektarbejde demonstrere evne
til at indkredse og præcisere en problemstilling, som analysen kan
danne grundlag for design, teorivalg og metode for en undersøgelse
af et selvvalgt problem.
- Skal demonstrere kompetencer i planlægning og gennemførsel af
et problemorienteret projektarbejde, og forståelse for
forudsætninger, anvendte metoder og kvaliteten af de opnåede
resultater.
- Kunne redegøre for den valgte projektproblemstillings
relationer til mere overordnede diskussioner om og forskning i
byggeriets digitalisering og effekterne heraf.
LÆRINGSMÅL FOR PROBLEMBASERET LÆRING
- Skal kunne anvende problemløsning
- Skal kunne anvende problemidentifikation
- Skal kunne anvende målsætninger (samarbejdsaftale)
- Skal kunne anvende kontekstinddragelse
(brugerinddragelse)
- Skal kunne analysere gruppesamarbejde/sammensætning
- Skal have viden om procesanalyse
- Skal kunne anvende problemformulering
- Skal kunne vurdere møder/planlægning af møder
- Skal kunne analysere tidsplanlægning
- Skal kunne anvende problemanalyse
- Skal kunne analysere personlige kompetencer og ønsker
- Skal kunne vurdere problemløsning
- Skal kunne anvende projektledelse
- Skal kunne anvende konsekvensvurdering
Undervisningsform
Vejledning af projektarbejde.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Informationsprocesser og arbejdsprocesser |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |