Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået på 1. – 3. semester
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal have viden om konstruktionsmaterialers levetid,
volumenstabilitet og langtidsegenskaber af byggematerialer,
eksempelvis svind, krybning og afspænding
- Skal have viden om den videnskabelige metode og tilgang anvendt
i projektarbejdet – samt mulige alternative metoder/tilgange
- Skal have viden om livscyklusanalyser, -vurderinger og valg af
bæredygtige materialer til bygningskonstruktioner
- Skal have viden om karakteristiske usikkerheder, svigtformer og
forudsætninger ved dimensionering af konstruktioner udført i
bæredygtige materialer
- Skal have viden materialevalgets indflydelse på en bygnings
brandtekniske indretning og sikkerhed
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne redegøre for den videnskabelige metode og tilgang
anvendt i projektarbejdet samt dens fordele og ulemper – også set i
forhold til alternative metoder/tilgange
- Skal kunne redegøre for de konstruktive og materialemæssige
valg
- Skal kunne foretage beregningsmæssig eftervisning af udvalgte
bærende strukturer og konstruktionssamlinger ud fra gældende
normsæt, herunder stabiliserende konstruktioner
- Skal kunne redegøre for centrale svigtformer og
dimensioneringskrav til kritiske konstruktionselementer
- Skal kunne udføre statisk dokumentation og
konstruktionstegninger for bygningskonstruktioner og udvalgte
samlingsdetaljer
- Skal kunne understøtte statisk dokumentation med supplerende
beregninger udført vha. FEM
- Skal kunne modellere og visualisere bygningskonstruktionen i
CAD samt demonstrere inddragelse af BIM
- Skal kunne redegøre for grundlæggende bygningsmaterialer og
bygningskonstruktioner/udførelsesmetoder anvendt ved boligbyggeri
herunder beregninger på murværk
- Skal dimensionere konstruktionselementer udført i stål og
træ
- Skal kunne dimensionere samlinger anvendt i konstruktioner
udført i stål og træ
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne udføre et projektarbejde omkring projektering af
bæredygtige bygningskonstruktioner
- Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i
en projektrapport
- Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og
foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater
- Skal have opnået forståelse for den metodemæssige og
videnskabsmæssige tilgang til håndtering af projektets
problemstilling samt dens fordele og ulemper
- Skal kunne udføre en livscyklus vurdering af
bygningskonstruktionen
LÆRINGSMÅL FOR PROBLEMBASERET LÆRING
- Skal kunne forstå og forklare hvad problemidentifikation
er
- Skal kunne anvende gruppesamarbejde/sammensætning
- Skal kunne analysere møder/planlægning af møder
- Skal kunne analysere tidsplanlægning
- Skal kunne anvende problemløsning
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med forelæsninger,
workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Projektmodulets omfang er 20 ECTS svarende til
600 timers studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bæredygtigt byggeri |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 20 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |