Det brugerorienterede designfelt: Teorier, processer og metoder

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. – 4. semester eller lign.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Dette kursusmodul har til formål at supplere de studerendes viden, metoder og færdigheder til at studere brugere og interagere med disse gennem en designproces med fokus på at håndtere aktiv inddragelse af brugere i en komprimeret udviklingsproces. Her opsamles og gives overblik over de indtil nu introducerede metoder og teoriforståelser. Der trænes brugerstudiemetoder, som henholdsvis fokuserer på, hvad brugerne gør, anvender, udtaler, skaber og tænker, samt de fysiske og ergonomiske faktorer i relation til brug og bruger. Derved skal den studerende opnå større kompetence i at designe til brugerens erkendte og ikke-erkendte behov med respekt for brugeren og dennes kontekst og kultur.

Studerende, der gennemfører modulet:

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om den brugerorienterede design-tilgangs potentialer, begrænsninger og retninger, spændende fra aktørperspektivet til fysiske faktorer
  • Skal kunne redegøre for og evaluere metoder for kognitiv og fysiologisk ergonomi og deres betydning og anvendelse i designfaget fra en brugerorienteret tilgang til produktudvikling

Færdigheder

  • Skal kunne redegøre for forskellige brugerorienterede metoder, herunder deres virkefelt og udbytte til både krav- og produktspecificering samt tests
  • Skal kunne udføre og anvende observation til at indsamle data om brugeres adfærd
  • Skal kunne udføre og anvende interviews og øvrige egnede metoder og redskaber til indsamling af brugerdata
  • Skal kunne strukturere indsamlede brugerdata og anvende dette som designmateriale til både krav- og produktspecificering
  • Skal kunne foretage både kognitive og fysiologiske ergonomiske analyser af brugssituationer, med henblik på analyse, test og videreudvikling af mock-ups, testmodeller og andet forslagsstillende materiale

Kompetencer

  • Skal kunne planlægge og udføre brugerorienterede designaktiviteter, samt inddrage informationer om brug som grundlag for designforslag
  • Skal kunne planlægge og tilrettelægge en designproces, som i udstrakt grad involverer brugere og har fokus på disses behov

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap. 3.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDet brugerorienterede designfelt: Teorier, processer og metoder
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelThe User Oriented Design Field: Theories, Processes and Methods
ModulkodeAODIB5K162
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design