Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået i modulerne AC kredsløbsteori og
Elektriske maskiner eller tilsvarende.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Have viden om beregning og måling af elektriske anlægs
karakteristiske parametre
- Have viden om beregning af spændinger, strømme, aktiv og
reaktiv effektoverføring i enkle og sammensatte transmissions- og
distributionsnet
- Have viden omkring effektoverføring og de dertilhørende mest
anvendte analytiske og numeriske beregningsmetoder
- Have viden om symmetriske komponenter, deres beregning og
anvendelse
- Have viden om beregning af strømme og spændinger ved en- og
flerfasede fejl i el-net ved varierende typer af jording i enkle og
sammensatte transmissions- og distributionsnet
- Have viden om Fourier-serier og harmoniske funktioner og deres
relevans for elektriske anlæg
Færdigheder
- Kunne analysere forskellige elektriske anlægsdele på en sådan
måde, at disses karakteristiske elektriske konstanter kan
bestemmes
- Kunne anvende elektriske anlægs konstanter til at beregne
effektflow i transmissions- og distributionsnet, herunder
lavspændingsnet
- Være i stand til at udvikle numeriske metoder til at beregne
effektflow i transmissions- og distributionsnet, herunder
lavspændingsnet
- Kunne beregne fordelinger af kortslutningsstrømme ved
symmetriske og usymmetriske fejl i transmissions- og
distributionsnet, herunder lavspændingsnet
- Kunne anvende Fourier-analyseteknikker på relevante scenarier i
elektriske fordelingssystemer
Kompetencer
- Skal kunne håndtere enkle udviklingsorienterede situationer i
forbindelse med elektriske anlæg under normal drift eller fejl
- Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt
samarbejde med en professionel tilgang inden for grundlæggende
elektriske anlæg
- Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen
læring inden for elektriske anlæg
Undervisningsform
Forelæsninger, laboratoriearbejde og praktiske øvelser samt evt.
e-learning.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Elektriske anlæg |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |