Dette modul har til formål at styrke de studerendes analytiske og læringsmæssige kompetencer, således at de bliver i stand til at forholde sig til egen praksis og viden på et reflekteret og forskningsbaseret grundlag. I undervisningen lægges der vægt på at øge de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, så de bliver i stand til at analysere egen og kollegers faglige praksis i det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om professionelt socialt arbejde, sociale problemer, viden, praksis og forskningsmetoder, det faglige miljø og dets udvikling, kommunikation, rådgivning og samtaler samt lovgivning og retssociologi – og der er fokus på, at de studerende udvikler evnen til at foretage problemorienterede undersøgelser og analyser af vidensgrundlaget i egen praksis. De studerende udarbejder af en opgave, hvor de inddrager viden fra undervisningen, og hvor de, med afsæt i dialog med og inddragelse af fagfællers og/eller borgeres og/eller klienters viden, analyserer og identificerer områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, samt overvejer mulige konkrete løsningsmodeller. På modulet er der desuden fokus på de studerendes egen læring i samspil med det faglige miljø, herunder udvikling af rollen som udvikler og formidler af viden i egen praksis.
Indhold på 1. modul:
Professionelt socialt arbejde (Fagfelt 1)
Sociale problemer (Fagfelt 2)
Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3)
Kommunikation, rådgivning og samtaler (Fagfelt 4)
Det faglige miljø og dets udvikling (Fagfelt 5)
Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6)
Individuel skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter
Den studerende arbejder individuelt med en selvvalgt problemstilling, der retter sig mod at undersøge og analysere det professionelle sociale arbejde, der udføres i samspil med eller har betydning for det konkrete arbejde med borgere og/eller klienter. Opgavens problemstilling udvikles, undersøges og analyseres på grundlag af et samspil mellem forskningsviden og dialog med egen praksis og/eller de mennesker, denne praksis retter sig mod. Dette involverer også formidling af undersøgelse og analyse samt områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde til fagfæller og/eller ikke-specialister
Prøvens navn | Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø og i det borgernære sociale arbejde |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Individuel skriftlig opgave |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Module 1: Knowledge Based Social Work in the Professional Team and in the Social Work Front Line |
Modulkode | VSA20146 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår og Forår
Kan udbydes både efterår og forår |
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg, Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Vidensbaseret Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |