Klinisk teknologi

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Der arrangeres praktik på to hospitalsafdelinger (kliniske eller serviceafdelinger) i løbet af semesteret. Praktikerfaringer indgår indirekte i projektarbejdet. Projektarbejdet tager udgangspunkt i en problemstilling i én af de to afdelinger. Der udarbejdes en analyse af en konkret sundhedsteknologisk eller klinisk problemstilling, hvis løsning indeholder teknologi. Analysen dækker primært kliniske og organisatoriske rammer for løsning og/eller konsekvenser af løsning og bygger på data indsamlet af de studerende i projektperioden. I analysen inddrages relevant fysiologi eller patofysiologi i form af medicinske eller kirurgiske tilstande samt patient og brugerproblematikker.

Aalborg Sygehus afholder introduktionskursus, samt kurser i førstehjælp og hospitalshygiejne og etik, som de studerende deltager i inden de starter i praktik på afdelingerne.

Projektenhedens formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for vilkår for og konsekvenser af anvendelse af teknologi i bred forstand på konkrete sygehusafdelinger. Kvaliteten af teknologi i sundhedssektoren afgøres i vid ustrækning af hvilken indsigt ingeniørerne har i den kontekst, hvori teknologien skal anvendes. På dette semester får de studerende gennem praktik, projektvejledning af klinikere og kurser der relaterer til klinisk praksis indsigt i, hvordan hverdagen på konkrete sygehusafdelinger forløber og hvordan forskellige teknologier og informationssystemer anvendes i praksis.

Læringsmål

Viden

Studerende, der gennemfører projektenheden:

  • Forstår sundhedsteknologiske systemer og klinisk arbejde på hospitalsafdelingerne
  • Har viden om arbejdsgange og organisationsstrukturer på konkrete hospitals afdelinger
  • Forstår kommunikations-processer i relation til patientforløb
  • Har viden om etiske, organisatoriske og hygiejniske forhold på et moderne hospital

Færdigheder

  • Kan anvende metoder til data- og informationsindsamling
  • Forstår de videnskabelige implikationer af problemstillingens kompleksitet
  • Kan lave en analyse af en konkret sundhedsteknologi i relation til en medicinsk teknologivurdering

Kompetencer

  • Kan indgå i et samarbejde med læger og øvrigt sundhedsfaglig personale i forsknings- eller udviklingssituationer
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i et sygehusmiljø.

Undervisningsform

Projekt

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKlinisk teknologi
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du kontakte den decentrale studievejledning

Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Malene Møller Knudsen.

Fakta om modulet

Engelsk titelClinical Technology
ModulkodeSTIST14B5_1
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk og engelsk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
InstitutInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet