Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formålet er at give den studerende en dyberegående viden,
indsigt og kompetence indenfor reglerne for beskatningen af
erhvervsdrivende, virksomhedsbeskatningen og selskabsbeskatningen
samt samspillet mellem disse under dynamiske betingelser.
Læringsmål
Viden
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne demonstrere viden om beskatningsreglerne for
erhvervsdrivende, virksomheder og selskaber samt beskatningen af
ydelser mellem disse entiteter.
- Kunne forstå og reflektere over beskatningsreglerne for
erhvervsdrivende, virksomheder og selskaber samt beskatningen af
ydelser mellem disse entiteter.
Færdigheder
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne identificere skatteretlige problemstillinger inden for de
emner, der er undervist i, samt redegøre for de regler, der knytter
sig hertil. Hermed demonstrerer den studerende sin evne til at
identificere fakta og de dertilhørende skatteretlige
problemstillinger.
- Vurdere og løse de stillede opgaver for herigennem at
demonstrere:
- sin forståelse af de emner, der er undervist i, og disses
interne sammenhænge
- sin evne til at anvende bestemmelserne i praksis
- sin evne til at anvende den erhvervede viden i forhold til
konkrete skatteretlige problemstillinger
- Kunne formidle skatteretlige problemer, løsninger og argumenter
på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik,
indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.
Kompetencer
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne identificere og vurdere de skatteretlige
problemstillinger, som vedkommende vil møde i forbindelse med
rådgivningsopgaver indenfor emneområderne. Hermed vil den
studerende i samarbejde med andre skatteretseksperter kunne yde
rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af dispositioner inden
for investering, låneoptagelse samt virksomhedsorganisering, som
kunden overvejer at gennemføre eller har gennemført.
- Kunne vedligeholde og udbygge sin viden indenfor skatteret
efter afsluttet studium.
Undervisningsform
Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på
dansk
Omfang og forventet arbejdsindsats
Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18. Det kræver
en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og
opgaveløsning.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Skatteret II |
Prøveform | Skriftlig
4-timers skriftlig eksamen. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)
KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)