Forandrings- og projektledelse

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Optagelse på MPG-uddannelsen.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet indeholder følgende overordnede emner:

• Projektledelse og -styring (1,5 dage)

• Ledelse af forandringer (0,5 dag)

• Forandringskommunikation (1 dag)

• Organisatorisk læring som udvikling af organisationer (1 dag)

• Relationers betydning for en forandring (1,0 dag)

• Sammenfatning af ovenstående samt opstart af skriftlige opgaver (1 dag)

Modulet afsluttes med udarbejdelse af et skriftligt produkt, hvor den studerende har mulighed for at koble teori og empiri – f.eks. fra egen dagligdag. Alternativet kan det skriftlige produkt udarbejdes som en ren teoretisk opgave, hvor udvalgte teorier diskuteres og bearbejdes ud fra en valgt vinkel. Ved udarbejdelse af det skriftlige produkt er der mulighed for vejledning.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

- terminologi samt metoder og værktøjer indenfor forandrings- og projektledelse.

- forskellige perspektiver på forandringskommunikation.

- organisatorisk læring som perspektiv og metode i forhold til projektledelse.

- relationers/netværks betydning for forandringsprojekter/-forløb.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

- at finde og fastlægge et projekts mål, forklare et projektforløbs hovedfaser samt designe projektets organisation.

- at skelne mellem tre forskellige perspektiver på organisatorisk læring: systemteori, læring i praksisfællesskaber og organisatorisk læring igennem historier og fortællinger.

- at lave en simpel netværksanalyse.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

- at deltage aktivt i et projekt – enten som kvalificeret projektdeltager eller som projektleder.

- at bistå ledelsen ved gennemførelse af forandringsprojekter.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Seks dage på AAU med forelæsninger, diskussioner og øvelser samt litteraturstudie og udarbejdelse af det skriftlig produkt.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Det er en forudsætning for deltagelse i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden for fastsat frist.

Prøver

Prøvens navnForandrings- og projektledelse
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på maksimalt 10 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den mundlige prøve.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelProject and change management
ModulkodeSMG140085F
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG)
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

  • Finn Borum: Strategier for organisationsændring. Handelshøjskolen forlag, 2. udgave, 2013