Baseret på grundlæggende tilgange til arbejdet med strategier i offentlige organisationer skal den studerende arbejde med strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold i organisationen og samspillet herimellem. Endelig skal den studerende beskæftige sig med forskellige normative vurderinger af strategiens substans. Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske perspektiver med henblik på at styrke den studerendes iagttagelses- og refleksionsevne og lægger vægt på, at den studerende skal kunne veksle mellem flere strategier og forholde sig til mange kontekstuelle pres, dvs. opnå en strategisk fleksibilitet.
De 3x2 dage på AAU er fordelt på følgende tre overskrifter:
- Den klassiske tilgang til strategi
- Emergens indenfor strategi
- Implementering af strategi
Modulet afsluttes med udarbejdelse af et skriftligt produkt, hvor den studerende har mulighed for at koble teori og empiri – f.eks. fra egen dagligdag. Alternativet kan det skriftlige produkt udarbejdes som en ren teoretisk opgave, hvor udvalgte teorier diskuteres og bearbejdes ud fra en valgt vinkel. Ved udarbejdelse af det skriftlige produkt er der mulighed for vejledning.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
- forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og centrale begreber herom.
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
- at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medreflektere hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-, og handlekraft, der følger med et alternativt perspektiv.
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
- at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret analyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft).
5 ECTS-point svarende til ca. 140 arbejdstimer.
Prøvens navn | Strategisk ledelse i offentlig politisk kontekst |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig
opgave på maksimalt 10 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i
modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter
til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af
det skriftlige produkt og den mundlige prøve. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Strategic Management in a Governance Perspective |
Modulkode | SMG140007C |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG) |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Klausen, K.K. (2014): ”Strategisk ledelse i det offentlige. Fremskrive – forudse – forestille”, København: Gyldendal A/S, 1. udgave (ISBN: 978-87-02-16210-3)
Larsen, M. V. & Rasmussen, J. G. (2014) ”Strategisk ledelse som meningsskabende processer”, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave (ISBN: 978-87-574-2914-5)