Lægen i samfundet: Retsmedicin, Socialmedicin, Samfundsmedicin, Arbejdsmedicin og Almen medicin

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

At lære den studerende at mestre lægens roller i sundhedsvæsenet og samfundet.

Læringsmål

Viden

  • Redegøre for grundlaget for diagnoseprocessen
  • Have kendskab til begreberne sensitivitet og specificitet samt prædiktive værdier af positive og negative test
  • Redegøre for begreberne sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, tidlig sygdomsopsporing og rehabilitering  
  • Beskrive de væsentligste arbejds‐ og miljømedicinske eksponeringer og de sygdomme disse kan forårsage 
  • Beskrive arbejdsmedicinsk udredning med årsags‐ og risikovurdering, erhvervsvejledning og forebyggelsestiltag. 
  • Kende til arbejdsmiljøapparatet og arbejdsskadesystemet
  • Gøre rede for medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af funktion som læge i overensstemmelse med autorisationsloven, sundhedsloven, klage‐ og erstatningslovgivningen og anden relevant lovgivning
  • Gøre rede for begrebet utilsigtede hændelser, beskrive formålet med indberetninger af utilsigtede hændelser, samt kende til den gældende lovgivning
  • Kendskab til de vigtigste internationale konventioner af betydning for lægens arbejde 
  • Gøre rede for retsmedicinske undersøgelsesmetoder i beskyttelse af spor  
  • Beskrive dødsårsager og dødsmåder samt hyppige retsmedicinske fund 
  • Kende metoder til personidentifikation, herunder retsgenetiske metoder 
  • Kende til lægelige aspekter i forbindelse med tortur 
  • Kende sundheds‐ og socialvæsenets organisering, funktion, placering af opgaver og kommunikation samt henvisningspraksis
  • Redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre
  • Redegøre for betydningen af inddragelse af patienter i udredning og behandling  
  • Kende til den praktiserende læge som primær, personlig, kontinuerlig og koordinerende fagperson for den enkelte patient og dennes familie og som lægelig samarbejdspartner med det øvrige social‐og sundhedsvæsen i lokalsamfundet, samt det specialiserede sundhedsvæsen.
  • Beskrive læge-patientforholdets betydning for effekten af den praktiserende læges arbejde
  • Genkende de problemer af fysisk, psykisk og social art, som befolkningen søger den praktiserende læge for

Færdigheder

  • Kan håndtere sager vedrørende truede børn og patienter med misbrug 
  • Demonstrere lægeligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i sundheds-socialsektoren
  • Inddrage patienten i relevant erhvervsvejledning. 
  • På basalt niveau kunne foretage en arbejdsmedicinsk udredning, vurdering af om der foreligger arbejdsbetinget sygdom, relevant erhvervsvejledning og foreslå forebyggende foranstaltninger (på individ, arbejdsplads og samfundsniveau). 
  • Foretage anmeldelse på mistanke om arbejdsbetinget sygdom.
  • Foretage ligsyn og udfærdige dødsattest
  • Udfærdige politiattest og lægeattester
  • Udføre en socialmedicinsk samtale og undersøgelse samt opstille en journal med rehabiliterings perspektiv 
  • Vurdere symptomer og fund med henblik på at diagnosticere funktionsnedsættelse eller risiko for udvikling heraf, samt udlede behov for klinisk forebyggelse og rehabilitering 
  • Beskrive og analysere metoder for vurdering af funktionsevne 
  • Anvende væsentlige bestemmelser i lovgivningen vedrørende sociale og sundhedsfaglige kommunale ydelser
  • Formidle forebyggelses‐og rehabiliteringstiltag til patient, sundhedsfagligt personale og andre samarbejdspartnere
  • Analysere og vurdere den uvisiterede patients symptomer, patienten med kronisk sygdom og patienter med uforklarede symptomer
  • Demonstrere færdigheder i kommunikation, klinisk samtale, klinisk undersøgelse, kliniske beslutninger, klinisk behandling, omsorg og støtte patientens motivation

Kompetencer

  • Reflektere over hvorledes forskelle i prævalens og incidens af sygdomme og symptomer i befolkningen, almen praksis og sygehus har betydning for diagnostik og behandling 
  • Deltage i arbejdspladsbesøg under overholdelse af arbejdspladsens formelle og uformelle krav og samtidigt udøve observation af arbejdsmedicinsk relevante forhold
  • Udføre lægelige opgaver under udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed og følge anden lov‐og standsprincipper 
  • Skal kunne integrere behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i arbejdet som læge
  • Vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det samlede sundheds‐og socialvæsen i fagligt, tværfagligt, interprofessionelt og tværsektorielt samspil
  • Integrere viden, færdigheder og kompetencer fra forskellige specialer 
  • Udrede, diagnosticere, behandle og rehabilitere patienter med almindeligt forekommende akutte og kroniske sygdomme samt livstruende sygdomme 
  • Inddrage patienten i beslutningsprocessen og handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger
  • Inddrage etiske overvejelser i håndtering af den enkelte og grupper af patienter
  • Bruge konsultationsprocessen som et kommunikativt redskab
  • Udarbejde behandlingsplaner og individuelle målsætninger med behandling for hyppige lidelser

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt portfolio.

Prøver

Prøvens navnLægen i samfundet: Retsmedicin, Socialmedicin, Samfundsmedicin, Arbejdsmedicin og Almen medicin
Prøveform
Mundtlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du kontakte den decentrale studievejledning

Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Helene Nørgaard.

Fakta om modulet

Engelsk titelThe Doctor in the Society: Legal Medicine, Social Medicine, Social Medicine, Occupational Medicine and General Medicine
ModulkodeMEDMN18K6_2
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Medicin
InstitutKlinisk Institut
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet