Klinisk introduktion, intern medicin og paraklinik

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Bachelor i medicin.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

At introducere den studerende til hospital, basale kliniske håndgreb og færdigheder, og at lære den studerende de basale kliniske aspekter af intern medicin og parakliniske fag.

Læringsmål

Viden

  • Kende hospitalets opbygning
  • Forstå betydningen af interprofessionelt og tværfagligt samarbejde 
  • Kende journalstruktur i almen praksis og på hospitalet
  • Redegøre for basale kliniske håndgreb anvendt i klinisk arbejde
  • Demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag
  • Kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese, objektive og parakliniske undersøgelser
  • Redegøre for behandling af almindelige tilstande indenfor de medicinske områder
  • Kende til de hyppigste onkogenetiske dispositionssyndromer inklussiv diagnostik og kontrolprogrammer
  • Forklare relevante patofysiologiske forhold
  • Beskrive med præcis terminologi de patoanatomiske forandringer, der er diagnostisk grundlag for almindelige tilstande inden for de medicinske områder
  • Formulere videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligst forekommende sygdomme
  • Forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune

Færdigheder

  • Udføre fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse i den akutte situation
  • Udføre grundlæggende kliniske og parakliniske håndgreb
  • Udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse hos den uvisiterede patient, patienter med almindelige og med vigtige medicinske tilstande
  • Anvende basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge
  • Identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
  • Lægge en relevant, præliminær undersøgelses- og behandlingsplan
  • Indgå i samarbejde med de parakliniske fag: klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi, nuklearmedicin og patologi, og fortolke resultaterne af disses undersøgelser
  • Kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten
  • Anvende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at 
  • Tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige og ved vigtige medicinske sygdomme
  • Fremlægge patient struktureret og fokuseret til konference
  • Forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise
  • Vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten
  • Forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag
  • Kommunikere tværfagligt og interprofessionelt, og samarbejde med patienter og med sundhedspersonale mhp at sikre kvaliteten i patientforløb
  • Identificere i hvilket lægeligt speciale de almindelige tilstande hører til og forstå patientens samlede forløb

Kompetencer

  • Begå sig i det kliniske miljø
  • Fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes på medicinske afdelinger, herunder sengeafdeling, ambulatorium, og skadestue
  • Fastholde og udbygge egen viden og færdigheder, herunder at opsøge og tolke forskningsbaseret viden
  • Identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance.
  • Reflektere over egen præstation og patientens læring i mødet med lægen

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt klinisk ophold og godkendt portfolio.

Prøver

Prøvens navnKlinisk introduktion, intern medicin og paraklinik
Prøveform
Mundtlig
ECTS25
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du kontakte den decentrale studievejledning

Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Helene Nørgaard.

Fakta om modulet

Engelsk titelClinical Introduction, Internal Medicine and Para Clinic
ModulkodeMEDMN18K1_1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS25
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Medicin
InstitutKlinisk Institut
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet