Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Bachelor i medicin.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
At introducere den studerende til de kliniske hovedfag.
Modulet skal bestås før deltagelse i moduler på 3.
og 4. semester
Læringsmål
Viden
- gøre rede for symptomer og diagnostik af de almindeligste
tilstande inden for de kirurgiske områder
- redegøre for behandling af de almindeligste tilstande inden for
de kirurgiske områder
- forklare relevante patofysiologiske forhold
- anvende præcis terminologi til at beskrive
de patoanatomiske forandringer, der er diagnostisk
grundlag for de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske
områder
- formulere de videnskabelige principper for udforskning af
årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligst
forekommende kirurgiske sygdomme.
Færdigheder
- anvende de mest grundlæggende basale, kliniske færdigheder, som
er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder førstehjælp til
tilskadekomne
- identificere i hvilket lægeligt speciale, de almindeligste
tilstande hører til
- forstå patientens situation og de særlige etiske
problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag
- vælge og tolke resultater af basale parakliniske undersøgelser
ved kirurgiske sygdomme: Klinisk biokemi, klinisk immunologi,
klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk fysiologi, nuklearmedicin og
patologi.
Kompetencer
- fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de
kirurgiske områder
- identificere og reflektere over resultater, der går ud over
egen viden og færdigheder.
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- Godkendt færdighedsprøve og klinisk ophold.
Prøver
Prøvens navn | Klinisk introduktion, kirurgi |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du
kontakte den decentrale
studievejledning.
Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du
orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved
faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative
spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Helene
Nørgaard.