Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået i modulerne på 3. semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Har tilegnet sig viden om, hvordan et forholdsvist simpelt
elektro-mekanisk produkt virker.
- Har tilegnet sig viden om de fremstillingsprocesser, der har
været anvendt til fremstilling af det elektro-mekaniske produkt,
der er genstand for produktanalysen.
- Skal kunne forstå sammenhængen mellem tolerancer, kvalitet,
fremstilling og produktets funktion samt design.
- Skal have viden om metoder til analyse og
undersøgelse/bestemmelse af materialer.
- Skal have viden om plast-, kompositmaterialer,
metallegeringer.
- Skal have viden om nedbrydning i plast- og
kompositmaterialer.
- Skal kunne redegøre for betydningen af et materialevalg i
forhold til et produkts fremstilling og det færdige produkts
mekaniske egenskaber.
Færdigheder
- Kan gennemføre en metodisk og konsekvent faglig vurdering af de
opnåede resultater og disses pålidelighed og gyldighed.
- Kan bearbejde den valgte tekniske problemstilling med
inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver.
- Skal kunne konstruere et værktøj til fremstilling af et produkt
eller produktdel i plast eller komposit.
- Skal kunne forklare den videnskabelige metode og tilgang, der
anvendes i projektet, samt fordele og ulemper - også i forhold til
alternative metoder / tilgange.
- Skal kunne vurdere sammenhængen mellem fremstillingsteknologi,
styktal, geometrisk kompleksitet, tolerancekrav, funktion og
kvalitet.
- Skal kunne udforme og målsætte et maskinemne under hensyntagen
til funktion og fremstilling.
- Opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, inddrage
relevant litteratur, benytte korrekt fagsprog og formidle
projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt på
en sammenhængende måde, herunder sammenhængen mellem
problemformuleringen, projektets udførelse og de væsentligste
konklusioner.
- Skal kunne vurdere projektets problemstilling i relevant faglig
og teoretisk kontekst.
Kompetencer
- Skal kunne vælge, beskrive og anvende relevante tekniske
modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af den
valgte problemstilling.
- Skal kunne planlægge og styre et projektarbejde.
- Skal kunne analysere projektgruppens organisering af
gruppesamarbejdet med henblik på at identificere stærke og svage
sider.
- Skal kunne identificere et materiale ud fra
fremstillingsteknologi, funktion, tolerancekrav, udformning/design
og økonomi.
- Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og
foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets
resultater.
- Kan foretage en kritisk vurdering af relevansen af den
indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurdere de
valgte modeller, teorier og/eller metodernes egnethed.
- Kan foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i
forbindelse med problemanalyse og –formulering.
- Skal have opnået en forståelse af den metodiske og
videnskabsrelaterede tilgang til håndtering af projektets problemet
samt fordele og ulemper forbundet hermed.
- Identificere egne læringsbehov for fortsat udvikling og læring
indenfor fagområdet.
Undervisningsform
Modulet gennemføres som projektarbejde i grupper med maksimalt 6
medlemmer.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Produktudvikling |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 20 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |