Organisationssociologi

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål:
Formålet med faget er at bibringe deltagerne et grundlæggende teoretisk overblik over organisationsteorien og en indsigt i konkrete, organisatoriske temaer og problemfelter med henblik på anvendelse i såvel projektarbejde som arbejdspraksis. Sigtet er at udruste deltagerne med en kapacitet til systematisk at beskrive konkrete organiserede sammenhænge, udvikle organisationsteoretiske forklaringer og fortolkninger samt reflektere over de mulighedsbetingelser dette skaber. Formålet er desuden at give deltagerne forståelsesrammer, der muliggør kritisk refleksion over de organisations- og ledelsesformer, som man møder og praktiserer i sin dagligdag.

Indhold:
”Organizations are the main building blocks of social life and it is difficult to understand contemporary societies without understanding the conditions under which organizations evolve, how they work and are governed, their impacts, and how they are maintained and changed. The challenge, then, is to understand the diversity, complexity and dynamics of contemporary “organizational society.”

(Brunsson & Olsen 1998: 22)

Det moderne samfund er med rette blevet beskrevet som et organisationssamfund. Vi arbejder i organisationer, vi ledes af og leder i organisationer, vi mødes med hinanden i forskellige organisatoriske sammenhænge, vi tager vores uddannelse i organisationer, vi gifter os i organisationer, vi afleverer vores børn i organisationer, vi lader ældre familiemedlemmer passes af organisationer, vi trimmer vores kroppe i organisationer etc. etc. Organisationer er alle vegne. Derfor er det ikke blot betagende, men også ganske nyttigt at vide noget om organisationer og organiseringsprocesser. Dette fag giver et dybere indblik i, hvordan organisationer fungerer, hvilke udfordringer de møder, hvilke virkemidler de anvender og hvilke konsekvenser de skaber for de aktører, der befolker dem, for de opgaver, de varetager og for det samfund de er en del af.

Fagets centrale pointe er, at et fænomen som organisation ikke er en fast størrelse, men tager sig forskelligt ud afhængig af hvilket teoretisk perspektiv, der anlægges. På faget præsenteres og diskuteres derfor forskellige teoretiske perspektiver – det være sig et strukturperspektiv, kulturperspektiv, institutionsperspektiv, ledelsesperspektiv, forandringsperspektiv, netværksperspektiv m.fl. Med disse forskellige perspektiver lægges grunden for en differentieret og dynamisk forståelse af præmisserne for at organisere – og der skabes muligheder for at forstå det komplekse samspil mellem individer i organisationer, organisation og individ, organisation og omverden, organisation og samfund.

Grundantagelsen for faget er, at den organisatoriske kontekst er en kompleks størrelse – den lader sig ikke beskrive med enkle generelle modeller, og lader sig ikke påvirke med ét fast sæt af værktøjer. Derfor handler det om at blive i stand til at bruge forskellige teoretiske ’briller’ til at få øje på forskellige aspekter og problemstillinger i organiserede sammenhænge, og om at få blik for sammenhængen mellem organisationsteoretiske ’briller’ og de handlemuligheder, man har som organisatorisk og ledelsesmæssig aktør. Det er dét dette fags indhold giver mulighed for.

Læringsmål

Viden

Det er målet at den studerende efter modulet opnår:

  • en videregående indsigt i sociologiske problemstillinger inden for specialiseringens emneområde
  • opnår en videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt

Færdigheder

Det er målet at den studerende efter modulet kan:

  • vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et fagligt højt niveau
  • beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau
  • relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen
  • udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns
  • vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde

Kompetencer

Det er målet at den studerende efter modulet har:

  • evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere problemstillinger med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange

Undervisningsform

Modulerne afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende seminarer og/eller øvelser.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOrganisationssociologi
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Modulet evalueres gennem portfolioopgave ved en mundtlig prøve efter 7-skalaen med intern censur.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelOrganizational Sociology
ModulkodeKASOC20181
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Sociologi
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet